> ## Content Index
> Fetch the complete content index at: https://www.3min.dk/llms.txt
> Use this file to discover other available public pages before exploring further.

# Google køber flyselskabs e-mailarkiv for at træne sine AI-modeller
- URL: https://www.3min.dk/google-kober-flyselskabs-e-mailarkiv-for-at-traene-sine-ai-modeller/
- Published: 2026-08-25T05:29:42.000Z
- Updated: 2026-08-25T05:34:59.000Z
- Description: Google har købt Spirit Airlines' e-mailarkiv for 10 millioner dollars. Spirit Airlines gik konkurs og landede sine fly for sidste gang i maj 2026.
- Author: René Hjetting
- Tags: Nyhedsbreve

To nyheder landede på mit bord i denne uge. De har tilsyneladende intet med hinanden at gøre. Og alligevel fortæller de præcis den samme historie.

**Den første:** Pew Research har analyseret næsten en halv million hjemmesider. Mere end en tredjedel af alt nyt indhold på nettet bærer nu spor af AI. Internettet fyldes med AI-genereret tekst, hurtigere, end de fleste af os aner.

**Den anden:** Google har netop betalt 10 millioner dollars for et konkursramt flyselskabs e-mailarkiv. 100 millioner interne mails og en halv milliard Teams-beskeder. Hvorfor? Fordi de er skrevet af mennesker.

Læg de to nyheder ved siden af hinanden, og billedet er tydeligt: Jo mere AI-tekst der skylles ud over nettet, jo mere værdifuldt bliver det, som rigtige mennesker faktisk har skrevet. Så værdifuldt, at en af verdens største techvirksomhed betaler millioner for det.

Det er værd at huske, næste gang du overvejer at lade AI skrive hele dit nyhedsbrev. Din egen stemme er ikke bare "nice to have". Den er en mangelvare. Og mangelvarer stiger i pris.

Begge nyheder får du i dybden længere nede.

**God læselyst med nyhedsbrevet!**  
/René 🤗

---

### Her er dagens menu:

- **Google køber flyselskabs e-mailarkiv for at træne sine AI-modeller**
- **Over en tredjedel af nyt indhold på nettet er skrevet af AI**
- **ChatGPT begynder at vise reklamer til danske brugere**
- **Sådan bruger tre store medier AI forskelligt og hvad det siger om deres værdier**

![](https://storage.ghost.io/c/cd/a5/cda5aa27-1f6c-4109-b77f-b5d9f6f90a49/content/images/2025/06/3-Line-30.jpg)

## Google køber flyselskabs e-mailarkiv for at træne sine AI-modeller

![](https://storage.ghost.io/c/cd/a5/cda5aa27-1f6c-4109-b77f-b5d9f6f90a49/content/images/2026/08/spirit-airplane.jpg)

Lavet med ChatGPT

[**Google har købt Spirit Airlines**](https://cybernews.com/ai-news/google-buys-spirit-airlines-data/?ref=3min.dk)**' e-mailarkiv for 10 millioner dollars. Spirit Airlines gik konkurs og landede sine fly for sidste gang i maj 2026.**  
  
Nu sælges det, der er tilbage og det inkluderer 100 millioner interne e-mails og 500 millioner Microsoft Teams-beskeder fra selskabets medarbejdere.

Google vandt buddet ved en konkursauktion og slog AI-startupet Mercor, som bød 7,5 millioner. Målet er at bruge dataene til at træne Googles AI-modeller. En tredjepart fjerner personlige oplysninger, inden Google modtager materialet. Det er altså ikke navne og cpr-numre, Google er ude efter, det er sproget, arbejdsrutinerne og kommunikationsmønstrene fra et helt erhvervslivs dagligdag.

Flyselskabets kabinepersonale er ikke tilfredse. Fagforeningen Association of Flight Attendants har indgivet en officiel indsigelse ved retten. De mener ikke, at anonymiseringen er tilstrækkelig til at beskytte medarbejdernes fortrolige oplysninger.

En federal dommer skal godkende salget den 9\. september. Firmaet Micro1 har desuden forsøgt at overoverbyde Google med et bud på 12,5 millioner, men det kom efter fristen. Om det overhovedet tages i betragtning, vides endnu ikke.

> **Hvorfor er det vigtigt?**  
> Det her er ikke en nyhed om Spirit Airlines. Det er en nyhed om, hvad der sker med dit arbejdsliv, når den virksomhed du arbejdede for, lukker. Dine e-mails, dine Teams-beskeder, dine interne dokumenter, de er tilsyneladende en salgbar vare. Ingen spurgte medarbejderne. Ingen fortalte dem, at tiårenes kommunikation kunne ende som råmateriale i en tech-gigants AI. Og det er ikke et særtilfælde. Konkursramte virksomheder sidder på enorme mængder data, og der er intet der forhindrer det i at ske igen hverken i USA eller herhjemme. Reglerne halter langt efter.

![](https://storage.ghost.io/c/cd/a5/cda5aa27-1f6c-4109-b77f-b5d9f6f90a49/content/images/2025/06/3-Line-30.jpg)

## Du mangler ikke tid til marketing. Du mangler et system

[![](https://storage.ghost.io/c/cd/a5/cda5aa27-1f6c-4109-b77f-b5d9f6f90a49/content/images/2026/08/cmo.jpg)](https://www.3min.dk/cmo/)

**Du laver selv din marketing. Ved siden af alt det andet. Kunderne, driften, regnskabet og så marketing, når der er tid. Og det er der sjældent.**

Det er ikke fordi du ikke ved, hvad du vil sige. Du kender din virksomhed bedre end nogen. Problemet er, at hver eneste opgave starter fra nul. Et opslag? Blank side. Et nyhedsbrev? Blank side. En tekst til hjemmesiden? Blank side.

**Det er dét, der gør marketing tungt. Ikke arbejdet, opstarten.**

Forestil dig i stedet, at du havde et system, der allerede kender din virksomhed. Dine kunder. Din tone. Et sted du åbner mandag morgen, vælger en opgave og får et resultat, der lyder som dig – på ti minutter, ikke to timer.

Tre opslag til ugen? Klar. En velkomstmail til nye subscribers? Klar. Tekst til en kampagne? Claude kender allerede dit tilbud og dine kunders indvendinger.

**Det er ikke magi. Det er et Marketing OS og du kan bygge dit eget.**

I [**Claude Marketing OS**](https://www.3min.dk/cmo/), mit nye live forløb, bygger vi det sammen over 5 sessioner. Vi starter med fundamentet: Du uploader dine bedste tekster, og Claude lærer din faktiske skrivestil at kende, ikke bare den, du beskriver. **Derfra bygger vi modul for modul:** social media-indhold, lead magnet, e-mail-sekvenser, landingsside-tekst og mere. 10 moduler i alt.

Hver session tager én time, og du går hjem med et færdigt resultat, ikke et udkast, du skal redde bagefter. Mellem sessionerne bruger du det, du har bygget, i din egen hverdag. Og fordi det er live, får du hjælp med det samme, når du sidder fast.

**Det bedste er, at systemet er dit bagefter.** Du bygger det én gang. Du bruger det fra nu af med nye tilbud, nye kampagner, nyt indhold, så mange gange du vil.

**Vi starter tirsdag den 6\. oktober kl. 9.00** og mødes én time hver tirsdag i fem uger. Alle sessioner optages. Prisen er 2.800 kr. + moms, og der er et begrænset antal pladser.

Marketing skal ikke være det, der ryger nederst i bunken. Det skal være det, der kører.

[Læs mere og tilmeld dig Claude Marketing OS her →](https://www.3min.dk/cmo/)

![](https://storage.ghost.io/c/cd/a5/cda5aa27-1f6c-4109-b77f-b5d9f6f90a49/content/images/2025/06/3-Line-30.jpg)

## Over en tredjedel af nyt indhold på nettet er skrevet af AI

![](https://storage.ghost.io/c/cd/a5/cda5aa27-1f6c-4109-b77f-b5d9f6f90a49/content/images/2026/08/Top-down_aerial_view_of_papers-1.jpg)

Lavet med Midjourney

**Pew Research Center har analyseret næsten en halv million engelsksprogede hjemmesider fra de sidste fem år. Konklusionen er klar: internettet fyldes hurtigt op med AI-skrevet tekst.**

I dag bærer én ud af ti sider på nettet tegn på AI-forfatterskab. Det lyder ikke af meget, men det billede ændrer sig drastisk, når man kun kigger på sider publiceret efter ChatGPT's lancering i november 2022\. Her er det over en tredjedel af siderne, der ser ud til at være skrevet eller redigeret af AI.

Tendensen er ikke ens fordelt. Kommercielle .com-sider er klart mest ramt. Her viser cirka ti procent af siderne AI-spor. På .org-domæner er det under halvt så mange. På .edu og .gov — altså uddannelses- og myndighedssider er det under én procent. Det fortæller noget om, hvor presset på at producere indhold hurtigt er størst.

Forskerne har også kigget på, hvordan sproget på nettet har ændret sig. Tankestregerne (—) er fordoblet i brug. Oxford-kommaer er steget med 63 procent. Ord som "delve", "pivotal" og "bolstered" bruges mere end dobbelt så hyppigt som for blot tre år siden. Det er ord, AI-modeller er trænede på at bruge — og de bruger dem meget.

> **Hvorfor er det vigtigt?**  
> Mere end en tredjedel af alt nyt indhold på nettet er sandsynligvis ikke skrevet af et menneske. Det burde give en pause. Vi er vant til at tænke på internettet som et sted, hvor folk deler viden og meninger. Men det, vi nu søger i og læser, er i stigende grad produceret af maskiner — ofte med det formål at rangere højt i søgeresultater, ikke at sige noget sandt eller nyttigt. Som selvstændig eller marketingperson konkurrerer du ikke bare mod andre mennesker om opmærksomhed. Du konkurrerer mod et hav af AI-genereret støj. Det ændrer værdien af indhold, der faktisk lyder som et menneske.

[How Much of the Internet Is Written With AI?In a random sample of 10,000 webpages collected in July 2026, one-in-ten show signs of being written or substantially edited by AI.![](https://storage.ghost.io/c/cd/a5/cda5aa27-1f6c-4109-b77f-b5d9f6f90a49/content/images/icon/symbol-alt-2f25c4dd-5425-48d3-96cb-0b0019b3bdab.png)Pew Research CenterSamuel Bestvater and Aaron Smith and Carson TerBush and Chris Baronavski and Janakee Chavda![](https://storage.ghost.io/c/cd/a5/cda5aa27-1f6c-4109-b77f-b5d9f6f90a49/content/images/thumbnail/pl_2026.08.20_ai-content_feature-9b05722a-8069-48ed-a823-41baefde8647.png)](https://www.pewresearch.org/data-labs/2026/08/20/how-much-of-the-internet-is-written-with-ai/?ref=3min.dk)

![](https://storage.ghost.io/c/cd/a5/cda5aa27-1f6c-4109-b77f-b5d9f6f90a49/content/images/2025/06/3-Line-30.jpg)

## ChatGPT begynder at vise reklamer til danske brugere

![](https://storage.ghost.io/c/cd/a5/cda5aa27-1f6c-4109-b77f-b5d9f6f90a49/content/images/2026/08/ChatGPT-ads.jpg)

Screenshot fra OpenAI

**ChatGPT er begyndt at vise reklamer til brugere i 31 europæiske lande herunder Danmark. Det sker seks måneder efter en test i USA.**

Det er kun brugere på de gratis og billigste abonnementer, der vil se annoncerne. Betaler du for Plus, Pro eller Business, ser du dem ikke. Reklamerne vises adskilt fra ChatGPT's svar og er tydeligt mærket som annoncer. OpenAI siger, at de aldrig sælger brugerdata til annoncørerne, og at reklamerne ikke påvirker, hvad ChatGPT svarer.

Man kan framelde sig personaliserede annoncer — men det fjerner ikke annoncerne. Det ændrer bare, hvilke man ser. Vil man slippe helt for reklamer, skal man opgradere.

Det er en markant kursændring. OpenAI sagde i årevis, at abonnementer og erhvervsaftaler var den rigtige vej frem. Nu følger de det samme spor som Meta og Google.

Baggrunden er de massive udgifter: ifølge lækkede tal tabte OpenAI næsten 21 milliarder dollars i 2025, mens indtægterne var knap halvdelen.

> **Hvorfor er det vigtigt?**  
> Det er ikke bare en ny knap i et program. Det er et signal om, at selv de mest ambitiøse AI-selskaber ender samme sted: ved reklamefinansiering. Det, der startede som et alternativ til Googles forretningsmodel, ligner nu i stigende grad Googles forretningsmodel. Den egentlige risiko er ikke, at du ser en reklame for en ny laptop. Det er, at et selskab, der lever af annonceindtægter, langsomt og måske ubevidst begynder at indrette sin AI derefter. Det er præcis det, der skete med sociale medier. Og den lektie burde vi have lært.

[ChatGPT Ads udvides i EuropaChatGPT Ads udvides til 31 europæiske markeder. Se, hvordan annoncører kan nå folk, mens de undersøger og sammenligner muligheder og træffer beslutninger.![](https://storage.ghost.io/c/cd/a5/cda5aa27-1f6c-4109-b77f-b5d9f6f90a49/content/images/icon/favicon-670e502d-519b-4b14-9d4e-a946dbfb673d.png)OpenAI![](https://storage.ghost.io/c/cd/a5/cda5aa27-1f6c-4109-b77f-b5d9f6f90a49/content/images/thumbnail/chatgpt-ads-europe-readable-seo-e9cbc6bd-8bcc-486c-a14a-c6aa1a8348dd.png)](https://openai.com/da-DK/index/chatgpt-ads-expands-across-europe/?ref=3min.dk)

![](https://storage.ghost.io/c/cd/a5/cda5aa27-1f6c-4109-b77f-b5d9f6f90a49/content/images/2025/06/3-Line-30.jpg)

## Sådan bruger tre store medier AI forskelligt og hvad det siger om deres værdier

![](https://storage.ghost.io/c/cd/a5/cda5aa27-1f6c-4109-b77f-b5d9f6f90a49/content/images/2026/08/bbc.jpg)

Lavet med ChatGPT

**Tre store medier: Reuters, BBC og The Guardian bruger AI på vidt forskellig måde. Og det er ikke tilfældigt. Det afspejler præcis, hvad de hver især tror på.**

Reuters handler om fart. De har bygget egne AI-værktøjer til at analysere finansdata og kan nu publicere kursnyheder på seks til otte sekunder. Det er et kapløb med millisekunder, og AI er deres våben.

BBC er mere tilbageholdende. De bruger AI til at lave punktopsummeringer af lange artikler og til at omskrive lokale historier til BBC's faste stil. Men ingen AI-tekst offentliggøres uden en journalists godkendelse. BBC har selv dokumenteret, at AI-assistenter misrepræsenterer nyheder 45 % af tiden og i stedet for at tie stille om det, offentliggjorde de tallene og lavede et synligt AI-mærke på indhold.

The Guardian har været den mest forsigtige. Frem til marts 2026 forbød de nærmest al generativ AI i redaktionelt arbejde. Nu tillader de det i begrænset omfang, men kun med chefredaktørens godkendelse og fuld menneskelig kontrol.

Baggrunden for Guardian-linjen er delvist en arbejdskonflikt fra december 2024, hvor ledelsen angiveligt brugte ChatGPT og Claude til at holde avisen kørende under en strejke. Fagforbundet rasede. Ledelsen bestrider historien. Men episoden viste, hvor betændt AI-spørgsmålet er blevet i redaktioner verden over.

Forskerne bag artiklen advarer om det, de kalder en "verificeringsafgift": Hvis journalister bruger mere tid på at rette AI-fejl end på at skrive egne historier, er teknologien mere besvær end hjælp.

> **Hvorfor er det vigtigt?**  
> Fordi det her er en tidlig kortlægning af, hvordan AI faktisk fordeler magten i mediebranchen. Reuters bruger AI til at vinde millisekunder på finansmarkederne — det gavner primært tradere, ikke læsere. BBC bruger AI med åbne kort og indrømmer fejlraten. Det er den eneste af de tre, der behandler publikum som voksne. The Guardian kæmper med sig selv, fordi de ved, at AI kan være billig arbejdskraft forklædt som innovation. Det er ikke en teknisk debat. Det er en debat om hvem medierne er til for — og den afgøres nu, mens reglerne stadig er bløde.

[As AI reshapes newsrooms, leading media outlets are charting different paths for its useFrom the BBC’s implementation of AI guardrails to Reuters’ embrace of AI tools to disseminate breaking financial news, newsrooms’ missions and values are shaping their technological futures.![](https://storage.ghost.io/c/cd/a5/cda5aa27-1f6c-4109-b77f-b5d9f6f90a49/content/images/icon/web-app-logo-192x192-2d05bdd6de6328146de80245d4685946-91d5410d-859e-42f7-83c8-a0c30df88f59.png)The ConversationErik P. Bucy![](https://storage.ghost.io/c/cd/a5/cda5aa27-1f6c-4109-b77f-b5d9f6f90a49/content/images/thumbnail/file-20260721-83-djyxhm-d48fa252-bbeb-437d-ab4a-a47ed04ebd09.jpg)](https://theconversation.com/as-ai-reshapes-newsrooms-leading-media-outlets-are-charting-different-paths-for-its-use-283565/?ref=3min.dk)

![](https://storage.ghost.io/c/cd/a5/cda5aa27-1f6c-4109-b77f-b5d9f6f90a49/content/images/2025/06/3-Line-30.jpg)

**Tak for at du læste med!**

Jeg glæder mig til at dele flere spændende AI-nyheder med dig i næste uges nyhedsbrev. Har du tanker, spørgsmål eller bare lyst til at dele din mening? **Skriv endelig tilbage** \- jeg elsker at høre fra **mine læsere** og svarer altid personligt.

Kender du andre, der er nysgerrige på AI's muligheder? [**Del gerne nyhedsbrevet med dem**](https://www.3min.dk/)\- sammen bliver vi klogere! 🤗

**Vi ses på tirsdag!**

![](https://storage.ghost.io/c/cd/a5/cda5aa27-1f6c-4109-b77f-b5d9f6f90a49/content/images/2024/12/rene-hjetting-signatur-green.jpg)

**Mvh. René Hjetting**  
Mobil: +45 29 27 65 40

![](https://storage.ghost.io/c/cd/a5/cda5aa27-1f6c-4109-b77f-b5d9f6f90a49/content/images/2025/06/3-Line-30.jpg)

## 3 minutter

Bliv klogere på AI på 3 minutter

Tilmeld dig! 

Email sent! Check your inbox to complete your signup. 

Du kan afmelde dig nårsomhelst.