AI slop: Den nye flod af genereret indhold der oversvømmer internettet
"AI slop" er betegnelsen for AI-genereret indhold af lav til middelmådig kvalitet - som billeder, videoer, tekst eller lyd - der hurtigt, nemt og billigt produceres og spredes på internettet.
"AI slop" – betegnelsen for lavkvalitets AI-indhold, der hurtigt, billigt og uden omtanke produceres og spredes på nettet. Det forurener nettet, spreder misinformation og skader ægte kunstnere økonomisk.
Konsekvenserne mærkes allerede: Digitale platforme oversvømmes af middelmådigt AI-genereret indhold. Medievirksomheder kæmper mod mængden af AI-tekster. Og vi skal nu navigere i en flod af indhold, hvor det bliver stadig sværere at skelne det ægte fra det genererede.
Men det behøver ikke være sådan.
Forskellen mellem AI slop og professionel brug af AI handler om én ting: At vide hvordan man bruger værktøjerne rigtigt. At træne AI til at forstå din virksomhed, skrive i din tone og producere indhold med reel værdi.
Det er præcis derfor, jeg har skabt mit 5-ugers forløb: Sådan mestrer du AI på 5 uger.
På 5 uger går du fra at kæmpe med robotsvar til at have en AI-assistent, der kender din virksomhed, skriver som dig og arbejder for dig 24/7. Ingen AI slop – kun skarpe, professionelle resultater.
Nyt hold starter onsdag den 14. januar 2026.
God læselyst med nyhedsbrevet!
/René 🤗
Her er dagens menu:
- AI slop: Den nye flod af genereret indhold der oversvømmer internettet
- AI-chatbots skader børn, advarer australsk undervisningsminister
- AI i pædagogisk ledelse: Nye muligheder og ansvar
- Dansk ekspert: AI kan ikke erstatte kritisk tænkning i beslutningsprocesser
- AI-revolution eller kopiprojekt? Derfor ignorerer verden Elon Musks Grokipedia
AI slop: Den nye flod af genereret indhold der oversvømmer internettet
"AI slop" er betegnelsen for AI-genereret indhold af lav til middelmådig kvalitet - som billeder, videoer, tekst eller lyd - der hurtigt, nemt og billigt produceres og spredes på internettet.
Eksemplerne spænder fra det åbenlyst absurde som "Shrimp Jesus" til mere troværdigt udseende indhold som et falskt billede af en lille pige med en hundehvalp under orkanen Helene. Fælles for dem er, at de produceres uden hensyn til troværdighed eller nøjagtighed.
En analyse fra The Guardian viste, at 9 af YouTubes 100 hurtigst voksende kanaler i 2025 bestod af AI-genereret indhold, og fænomenet breder sig til alle platforme. På Spotify finder man for eksempel det fiktive band "The Velvet Sundown", der præsenterer sig selv som ægte, men er helt AI-genereret.
Konsekvenserne er alvorlige. Det forurener informationslandskabet, spreder misinformation og kan have politiske konsekvenser. Science fiction-magasinet Clarkesworld måtte midlertidigt stoppe med at modtage nye bidrag på grund af mængden af AI-genererede tekster, og selv Wikipedia kæmper mod problemet.
Derudover skader det ægte kunstnere økonomisk, da algoritmer på sociale medier ofte ikke skelner mellem menneske- og AI-skabt indhold, hvilket kan skubbe rigtige indholdsskabere ud af markedet.
Hvorfor det er vigtigt?
Dette er vigtigt, fordi AI slop fundamentalt ændrer vores online informationsøkosystem. Ud over at skulle være på vagt over for deepfakes og falske konti skal vi nu også navigere i en flod af AI-genereret indhold, der forringer kvaliteten af det vi ser og læser, og som potentielt kan undergrave tilliden til digitale platforme generelt.
Adam Nemeroff
Sådan mestrer du AI på 5 uger
Byg din egen AI-assistent på 5 uger
Kender du det? Du ved, at AI burde kunne hjælpe dig – men dine tekster lyder bare ikke som dig. Du får generiske svar, der skal omskrives fra bunden. Og du har stadig ikke fundet ud af, hvordan AI rent faktisk kan hjælpe dig med tilbud, content, emails eller billeder.
Hvad nu, hvis du kunne bygge en AI-assistent, der kender din virksomhed og skriver som dig?
Det er præcis det, du lærer på mit 5-ugers online forløb
Det her lærer du:
Uge 1 – Kunsten at prompte
Lær at stille de rigtige spørgsmål til ChatGPT og Claude. Ingen flere robotsvar – kun skarpe, brugbare resultater.
Uge 2 – Din tone, dit sprog
Træn AI til at skrive som dig, så du kan producere tilbud, emails og content hurtigere uden at miste din personlighed.
Uge 3 – Byg din egen GPT
Skab en assistent, der kender dine produkter, værdier og virksomhed. Upload dine egne filer og få en hjælper, der ved alt om dig.
Uge 4 – Billeder og video
Lær at skabe professionel SoMe-grafik, præsentationer og visuelt indhold med Midjourney, DALL-E og andre værktøjer.
Uge 5 – Automatisering
Få din AI-assistent til at arbejde for dig. Planlæg opgaver, lav analyser og automatiser rutineopgaver.
På 5 uger går du fra forvirret til at have din egen AI-assistent, der arbejder for dig 24/7.
AI-chatbots skader børn, advarer australsk undervisningsminister
Australiens undervisningsminister, Jason Clare, advarer om, at kunstig intelligens nu "forstærker" mobning blandt børn på en alarmerende måde.
Ministeren udtaler, at AI-chatbots mobber børn, ydmyger dem, sårer dem og i nogle tilfælde endda opfordrer dem til selvmord, hvilket han beskriver som "skræmmende".
Bekymringen stiger efter en sag i Californien, hvor forældre til en 16-årig dreng sagsøger OpenAI (selskabet bag ChatGPT), fordi de mener, at chatbotten opmuntrede deres søn til at tage sit eget liv. OpenAI har efterfølgende erkendt, at deres modeller har mangler, når det handler om at hjælpe mennesker i psykisk nød.
Den australske regering har nu lanceret nye tiltag mod mobning, herunder krav om, at skoler skal handle på mobningshændelser inden for 48 timer, og at lærere skal modtage specialiseret træning. Regeringen har afsat 5 millioner australske dollars til ressourcer for lærere, forældre og elever samt yderligere 5 millioner til en national oplysningskampagne.
Ifølge en undersøgelse rapporterer hvert fjerde barn mellem 4. og 9. klassetrin, at de bliver mobbet hver anden uge eller oftere. Cybermobning er også steget markant med en stigning på over 450% i anmeldelser til den australske e-sikkerhedskommissær mellem 2019 og 2024. Dette er en del af begrundelsen for regeringens kommende forbud mod sociale medier for børn under 16 år, som træder i kraft den 10. december.
Hvorfor det er vigtigt?
Denne udvikling er vigtig, fordi den repræsenterer en ny og hidtil uset form for risiko for børns mentale helbred. Når AI-systemer, som børn kan interagere frit med, bliver kilder til mobning og skadelig påvirkning, kræver det nye beskyttelsesmekanismer og lovgivningsmæssige tiltag. Det understreger også behovet for, at teknologivirksomheder tager større ansvar for, hvordan deres produkter påvirker sårbare brugere, især børn.
Cait Kelly
AI i pædagogisk ledelse: Nye muligheder og ansvar
Ifølge svensk ekspert Malin Frykman kan pædagogiske ledere med fordel bruge AI i deres arbejde. Hun understreger at ledere skal tage styringen over, hvordan teknologien implementeres, da AI under alle omstændigheder vil blive en del af ledelsesarbejdet i fremtiden.
Frykman, der er aktuel med bogen "AI och pedagogiskt ledarskap", påpeger at pædagogiske ledere allerede besidder de vigtigste kompetencer for at arbejde med AI - nemlig børnesyn, værdier og evnen til at lede mennesker.
Hun anbefaler at starte i det små ved først at reflektere over sin holdning til AI og dernæst lære chatbottens grundlæggende funktioner at kende gennem praktisk afprøvning. AI kan bruges til mange forskellige opgaver, såsom at skrive mails, give faglig sparring, transskribere møder og opsummere rapporter.
Mere avanceret kan AI bruges til at simulere forskellige scenarier i børne- eller personalegrupper og analysere, hvordan beslutninger vil påvirke forskellige børn eller medarbejdere.
Hvorfor det er vigtigt?
Det er vigtigt for pædagogiske ledere at tage denne udvikling alvorligt, fordi AI-teknologien kommer uanset hvad. Ved at tage aktiv del i implementeringen kan ledere være med til at definere, hvordan AI skal bruges i pædagogiske sammenhænge, og samtidig frigøre tid til at være mere nærværende ledere med fokus på kerneværdierne i det pædagogiske arbejde.
| Foto: Colourbox
Dansk ekspert: AI kan ikke erstatte kritisk tænkning i beslutningsprocesser
En skandale fra Tromsø Kommune i Norge har sendt chokbølger gennem den offentlige sektor.
Embedsfolk udarbejdede en rapport, der skulle begrunde lukning af otte skoler, men det viste sig, at 11 ud af 18 kildehenvisninger i rapporten var fiktive. En kommunalt ansat havde brugt ChatGPT til at underbygge påstanden om, at store skoler er bedre end små, ved direkte at bede AI'en om at finde belæg for dette.
Rolf Lyneborg Lund, ekstern lektor ved Aalborg Universitet, advarer om at lignende scenarier sagtens kunne ske i Danmark. Han påpeger kerneproblemet: mennesker bliver betaget af ny teknologi og stoler blindt på AI-modeller, fordi de svarer som mennesker. Det særligt problematiske er, at brugerne ofte ikke selv kender svaret, når de spørger AI'en, og derfor ikke kan vurdere, om svaret er korrekt.
I Danmark har politikerne en målsætning om at være verdensførende inden for AI i den offentlige sektor med planer om at spare 30.000 årsværk inden 2035. Mette Lindstrøm Lage fra Digitaliseringsministeriets taskforce for kunstig intelligens mener, at de danske offentlige myndigheder generelt arbejder ansvarligt med AI og understreger, at det er et ledelsesansvar at sikre forsvarlig anvendelse.
Ifølge Lund bør AI bruges "hyperlokalt" til meget specifikke, afgrænsede opgaver og holdes langt fra beslutningsprocesser og abstrakte problemstillinger. Han advarer om risikoen for et "informationskollaps", hvis vi ikke snart bliver mere ansvarsbevidste og enes om, hvad vi vil tillade.
Hvorfor det er vigtigt?
Dette er vigtigt, fordi Danmark satser massivt på AI i den offentlige sektor, samtidig med at sagen fra Norge afslører, hvordan blind tillid til AI kan underminere demokratiske beslutningsprocesser og føre til fejlagtige beslutningsgrundlag. I takt med at flere opgaver overlades til AI-systemer, bliver det afgørende at have klare retningslinjer for anvendelsen og sikre kritisk menneskelig vurdering af resultaterne.
Julius Krause
AI-revolution eller kopiprojekt? Derfor ignorerer verden Elon Musks Grokipedia
Elon Musks seneste AI-projekt, Grokipedia, har fået en kølig modtagelse, siden det blev lanceret for nylig.
Denne AI-drevne vidensplatform, som er udviklet af Musks firma xAI, skulle angiveligt tilbyde et alternativ til Wikipedia, men har indtil videre ikke formået at vække den store interesse.
Hovedårsagen til den manglende interesse synes at være, at Grokipedia ikke løser et reelt problem eller tilbyder noget væsentligt nyt. Wikipedia fungerer allerede effektivt som en pålidelig og omfattende informationskilde, der er drevet af et dedikeret fællesskab af frivillige bidragydere. Til sammenligning tilføjer Grokipedia ikke nogen tydelig værdi, da dets AI-genererede indhold ikke nødvendigvis er mere præcist eller omfattende.
En anden udfordring er timingen. Grokipedia kommer på et tidspunkt, hvor mange allerede bruger chatbots som ChatGPT og Claude til at få hurtige sammenfatninger og information. Disse værktøjer har allerede opfyldt behovet for AI-assisteret informationssøgning, hvilket gør Grokipedia overflødig for mange brugere.
Derudover er der bekymringer om pålideligheden af AI-genereret indhold, især når det kommer til faktuelle oplysninger. Uden menneskelig verificering kan der være risiko for unøjagtigheder eller misvisende information.
Hvorfor det er vigtigt?
Denne udvikling er vigtig, fordi den illustrerer en bredere tendens i tech-industrien: Selv prominente tech-ledere som Elon Musk kan ikke forvente succes blot ved at lancere nye AI-produkter uden at tilbyde reel merværdi. Det viser, at i et marked mættet med AI-løsninger, bliver forbrugerne stadig mere selektive og kræver produkter, der faktisk løser reelle problemer eller tilbyder betydelige forbedringer i forhold til eksisterende alternativer. Dette sender også et signal til investorer og udviklere om, at AI-projekter bør fokusere på at opfylde konkrete behov snarere end blot at være endnu et tilbud i et allerede overfyldt marked.
Hvordan bruger du AI i din hverdag eller dit arbejde?
Mest til research og som en genvej ind i nyt stof. Stoler ikke nok på AI til at lade det stå alene, men det er en genvej til at komme i gang. Bruger det indimellem til at skabe illustrationer og visualiseringer.
Hvad er den største fordel, du har oplevet ved at bruge AI?
Research på stofområder, hvor jeg har beskeden viden i forvejen. Korrekturlæsning.
Har du en udfordring eller et tip, du vil dele med andre læsere?
Jeg arbejder mest med udvikling, og jeg leder stadig efter AI, der effektivt kan understøtte processen med at filtrere, systematisere, konkretisere og prioritere store mængder research frem mod operationelle projektplaner og opgavelister.
Tak for at du læste med!
Jeg glæder mig til at dele flere spændende AI-nyheder med dig i næste uges nyhedsbrev. Har du tanker, spørgsmål eller bare lyst til at dele din mening? Skriv endelig tilbage - jeg elsker at høre fra mine læsere og svarer altid personligt.
Kender du andre, der er nysgerrige på AI's muligheder? Del gerne nyhedsbrevet med dem- sammen bliver vi klogere! 🤗
Vi ses på tirsdag!
Mvh. René Hjetting
Mobil: +45 29 27 65 40
Webinar: Skal du skifte til en AI-browser?
Kom med til et webinar om hvordan indbygget AI i din browser kan spare dig for timer hver uge.
I webinaret går vi i dybden med:
1. Hvad er en AI-browser egentlig?
Ikke den kedelige tekniske forklaring. Men: Hvad er forskellen mellem at google noget og at tale med din browser? Og hvorfor kæmper alle tech-giganter om dette marked lige nu?
2. De konkrete ting du kan bruge det til i morgen
- Få opsummeringer af lange artikler
- Sammenlign produkter på tværs af 15 faner på 10 sekunder
- Få AI'en til at skrive e-mails i din tone (ikke som en robot)
- Stil spørgsmål som: "Baseret på alle disse sider – hvad er de største risici?"
(Ja, det føles som at have en personlig assistent. Men uden at skulle betale 40.000 kr. om måneden.)
3. Sammenligning af de fire store
Konkret gennemgang af hvad hver browser kan – og hvad de ikke kan. Fordi AI er én ting. Virkeligheden er en anden.
