EU siger: Dit uendelige scroll er ulovligt
Du kender følelsen. Du åbner TikTok for at se én video og opdager 40 minutter senere, at du stadig scroller.
Jeg er i gang med at lave 3 Minutter Premium, og derfor vil du på torsdag modtage en artikel fra 3 Minutter, hvor jeg dykker ned i et bestemt emne. Det er fordi, jeg gerne vil høre, hvad du synes om den.
Jeg har skrevet en artikel om, hvordan du får styr på dine opgaver med én simpel AI-samtale. (Du modtager den på torsdag.)
Der er kun få pladser tilbage på forløbet: Sådan mestrer du AI på 5 uger!
God læselyst med nyhedsbrevet!
/René 🤗
Her er dagens menu:
- EU siger: Dit uendelige scroll er ulovligt
- Fra 350 til 1.000 megawatt: Datacentre vokser hurtigere end elnettet
- Erhvervslivet skifter gear: Fra AI-begejstring til AI-ansvar
- OpenAI vælger reklamerne: Gratis AI har altid en pris
EU siger: Dit uendelige scroll er ulovligt
Du kender følelsen. Du åbner TikTok for at se én video og opdager 40 minutter senere, at du stadig scroller.
Det er ikke tilfældigt – det er designet til at virke præcis sådan. Og nu siger EU-Kommissionen for første gang, at den type design sandsynligvis er ulovligt. I en foreløbig afgørelse under EU's lov om digitale tjenester, Digital Services Act, har Kommissionen konkluderet, at TikToks centrale funktioner bryder med reglerne.
Det gælder det uendelige scroll, autoplay, push-notifikationer og den algoritme, der konstant fodrer brugeren med nyt indhold. Kommissionen peger på, at disse funktioner sætter hjernen på autopilot, svækker selvkontrollen og udgør en risiko for den mentale og fysiske sundhed – særligt hos unge.
TikTok skal nu enten ændre sin app markant, herunder indføre skærmtidspauser og fjerne det uendelige scroll, eller risikere store bøder. Virksomheden har afvist anklagerne som "fuldstændig falske og ubegrundede" og forventes at kæmpe imod.
Hvorfor det er vigtigt?
Hvorfor er det vigtigt? Fordi det er første gang, EU retter skytset mod selve app-designet og ikke bare indholdet på en platform. Afgørelsen kan skabe præcedens for, hvordan alle sociale medier fremover må bygge deres produkter i Europa. Det handler ikke længere kun om, hvad der vises på skærmen – men om de mekanismer, der gør det umuligt at lægge telefonen fra sig.
Sådan mestrer du AI på 5 uger
Byg din egen AI-assistent på 5 uger
Kender du det? Du ved, at AI burde kunne hjælpe dig – men dine tekster lyder bare ikke som dig. Du får generiske svar, der skal omskrives fra bunden. Og du har stadig ikke fundet ud af, hvordan AI rent faktisk kan hjælpe dig med tilbud, content, e-mails eller billeder.
Hvad nu, hvis du kunne bygge en AI-assistent, der kender din virksomhed og skriver som dig?
Få pladser tilbage på holdet der starter onsdag den 4. marts 2026.
Det her lærer du:
Uge 1 – Kunsten at prompte
Lær at stille de rigtige spørgsmål til ChatGPT og Claude. Ingen flere robotsvar – kun skarpe, brugbare resultater.
Uge 2 – Din tone, dit sprog
Træn AI til at skrive som dig, så du kan producere tilbud, emails og content hurtigere uden at miste din personlighed.
Uge 3 – Byg din egen GPT
Skab en assistent, der kender dine produkter, værdier og virksomhed. Upload dine egne filer og få en hjælper, der ved alt om dig.
Uge 4 – Billeder og video
Lær at skabe professionel SoMe-grafik, præsentationer og visuelt indhold med Midjourney, DALL-E og andre værktøjer.
Uge 5 – Automatisering
Få din AI-assistent til at arbejde for dig. Planlæg opgaver, lav analyser og automatiser rutineopgaver.
På 5 uger går du fra forvirret til at have din egen AI-assistent, der arbejder for dig 24/7.
Fra 350 til 1.000 megawatt: Datacentre vokser hurtigere end elnettet
Danske datacentre bruger i dag 350 megawatt. Inden 2030 rammer tallet 1.000 megawatt – næsten en tredobling. Og det danske elnet er ikke bygget til det.
Teknologivirksomheden ABB og brancheforeningen Datacenter Industrien slår alarm: Kunstig intelligens driver en eksplosiv vækst i antallet og størrelsen af datacentre, men hverken elnet eller lovgivning følger med. Tidligere var datacentre relativt små anlæg på 5–10 megawatt, placeret nær større byer. I dag planlægges centre på over 120 megawatt, og de bliver kun større.
Det skaber to konkrete udfordringer. AI-computing får strømforbruget til at svinge voldsomt over kort tid, hvilket presser balancen i elnettet. Og de effektiviseringer, branchen hidtil har brugt til at holde forbruget nede, rækker ikke længere. Der skal helt nye tekniske løsninger til – blandt andet Power-to-X som backup i stedet for diesel og bedre udnyttelse af den overskudsvarme, som datacentrene producerer.
Hvorfor det er vigtigt?
Det er vigtigt, fordi datacentre er rygraden i Danmarks digitale infrastruktur. Uden et elnet, der matcher ambitionerne, risikerer vi at stå i vejen for både AI-udvikling og grøn omstilling. Branchen efterlyser politisk handling og en national strategi – og klokken tikker.
Erhvervslivet skifter gear: Fra AI-begejstring til AI-ansvar
Kunstig intelligens fylder mere og mere i dansk erhvervsliv, og nu vil Dansk Erhverv sætte retning for, hvordan det skal ske.
Organisationen er kommet med et nyt udspil, der har ét klart budskab: Danmark skal ikke bare bruge AI — Danmark skal vise, hvordan man gør det ansvarligt. I centrum står rådgiverbranchen, der ifølge Dansk Erhverv har en særlig forpligtelse til at oversætte avanceret teknologi til beslutninger, som mennesker kan have tillid til.
Udspillet beskriver, hvordan AI allerede nu forandrer rådgivernes forretningsmodeller og faglighed, og det argumenterer for, at etik og tillid ikke er bløde værdier, men hårde konkurrenceparametre. Dansk Erhverv efterlyser desuden politisk handling, så rammerne for ansvarlig AI-udvikling følger med teknologien.
Hvorfor det er vigtigt?
Det er vigtigt, fordi det markerer et vendepunkt i den danske AI-samtale. Fokus flytter sig fra "hvad kan AI?" til "hvordan bruger vi AI rigtigt?" Når en af landets største erhvervsorganisationer siger, at ansvarlighed er en konkurrencefordel, er det et signal til hele erhvervslivet om, at de virksomheder, der tager etikken alvorligt, står stærkest på den lange bane.
OpenAI vælger reklamerne: Gratis AI har altid en pris
Gratis AI koster penge – nu ved vi, hvem der betaler regningen. OpenAI er begyndt at teste reklamer i ChatGPT for amerikanske brugere på de gratis og billigste abonnementer.
Det er første gang, virksomheden åbner sin mest populære platform for annoncører.
Baggrunden er enkel. At holde ChatGPT kørende for hundredvis af millioner af brugere kræver enorm infrastruktur og konstant investering. Annoncerne skal finansiere det arbejde og sikre, at gratis brugere fortsat får adgang til stadigt bedre AI-funktioner. Betalende brugere på Plus, Pro, Business og Enterprise ser ingen reklamer overhovedet.
OpenAI understreger, at annoncerne aldrig påvirker ChatGPT's svar. Annoncørerne har ikke adgang til samtaler eller persondata. Brugere under 18 ser ingen annoncer, og følsomme emner som sundhed og politik holdes helt fri. Brugerne kan selv styre, afvise og slette annoncedata med ét tryk.
Det er vigtigt, fordi det viser, at selv de mest ambitiøse AI-virksomheder ender samme sted som resten af techbranchen: med reklamer som forretningsmodel. Når verdens mest brugte AI-assistent begynder at vise annoncer, flytter hele branchen sig fra et rent produktfokus til en opmærksomhedsøkonomi – og det ændrer dynamikken for alle, der bruger eller bygger med AI.
Hvorfor din pinlige onkel er vigtigere end ChatGPT
Jeg inviterede Christiane Vejlø til en snak om AI. Jeg forventede, at vi ville tale om værktøjer, prompts og produktivitet.
I stedet endte vi med at tale om pinlige onkler, sorg på arbejdspladsen og hvorfor kaos snart bliver det mest værdifulde, vi har.
Vi startede samtalen et praktisk sted. Christiane bruger ChatGPT og Claude dagligt, sammen med billedværktøjer som Midjourney og Nano Banana. Hun foretrækker Claude fra Anthropic — ikke kun fordi værktøjet er godt, men fordi virksomheden bag prioriterer sikkerhed og etik højere end konkurrenterne.
Det valg afspejler en større pointe. Anthropic lavede en Super Bowl-reklame, der gjorde grin med AI-genererede reklamer. De viste respekt for menneskelig kreativitet i stedet for at erstatte den. Den slags signaler betyder noget, når vi vælger, hvem vi giver vores data og vores tillid.
Men værktøjsvalg er kun overfladen. Det afgørende spørgsmål er, hvordan vi bruger dem. Christiane pegede på en ubehagelig sandhed: Hvis alle prompter AI på samme måde, får alle det samme middelmådige resultat. Forskellen ligger ikke i teknologien. Den ligger i den menneskelige evne til at stille de rigtige spørgsmål.
Tak for at du læste med!
Jeg glæder mig til at dele flere spændende AI-nyheder med dig i næste uges nyhedsbrev. Har du tanker, spørgsmål eller bare lyst til at dele din mening? Skriv endelig tilbage - jeg elsker at høre fra mine læsere og svarer altid personligt.
Kender du andre, der er nysgerrige på AI's muligheder? Del gerne nyhedsbrevet med dem- sammen bliver vi klogere! 🤗
Vi ses på tirsdag!
Mvh. René Hjetting
Mobil: +45 29 27 65 40
De kurser jeg tilbyder lige nu:
René Hjetting
René Hjetting
