Halvdelen sparer tid – men er vi ved at glemme at tænke selv?
I december 2025 gennemførte Anthropic det største kvalitative interview-studie nogensinde, med 80.508 brugere.
80.508 mennesker blev spurgt, hvad de synes om AI.
Svaret? De er begejstrede. Og bekymrede. Ofte på samme tid.
Det er faktisk ret menneskeligt. Vi vil gerne spare tid — men vi vil ikke miste evnen til at tænke selv.
Den undersøgelse åbner dagens nyhedsbrev. Derudover: Apple strammer grebet om vibe coding-apps, og Google skriver mediernes overskrifter om — uden at fortælle det.
P.S.: Den 7. april lancerer jeg 3 Minutter Premium — artikler, workflows og prompts til dig, der vil have mere ud af AI i hverdagen. Læs mere her
God læselyst med nyhedsbrevet!
/René 🤗
Her er dagens menu:
- Halvdelen sparer tid – men er vi ved at glemme at tænke selv?
- AI tager ikke dit job — men det ændrer det sandsynligvis
- Apple blokerer opdateringer til populære "vibe coding"-apps
- Google ændrer nyhedsoverskrifter i det skjulte – medierne er rasende
Halvdelen sparer tid – men er vi ved at glemme at tænke selv?
I december 2025 gennemførte Anthropic det største kvalitative interview-studie nogensinde, hvor 80.508 brugere af Claude fra 159 lande og på 70 forskellige sprog fortalte om deres oplevelser med og ønsker til kunstig intelligens.
Det skete ved hjælp af en AI-interviewer, der stillede åbne spørgsmål og fulgte op med dybdegående tillægsspørgsmål.
Det mest interessante fund er, at folk ikke enten er begejstrede eller bekymrede – de er begge dele på én gang. Mange starter med at tale om produktivitet på jobbet, men afslører hurtigt, at det dybest set handler om at få mere tid med familien eller til sig selv. Den største gruppe, næsten 19%, ønskede at blive bedre til deres arbejde, mens mange andre drømte om økonomisk frihed, personlig vækst eller simpelthen at få hverdagen til at hænge bedre sammen.
AI har allerede gjort en reel forskel for mange mennesker – fra en soldat i Ukraine, der fandt trøst i AI under bombardementer, til en tidligere slagter i Chile, der med AI-hjælp er blevet iværksætter, og en indisk advokat, der overvandt sin matematikangst. Samtidig er bekymringerne konkrete: AI laver fejl, folk frygter at miste jobbet, og mange er urolige for, at de holder op med at tænke selv.
Der er også tydelige geografiske forskelle. Mennesker i Afrika, Sydamerika og Asien ser generelt mere optimistisk på AI, fordi de oplever det som en vej opad, mens folk i Europa og Nordamerika i højere grad bekymrer sig om jobsikkerhed og kontrol med teknologien.
Hvorfor er det vigtigt?
Det er vigtigt, fordi det er første gang nogensinde, vi har et globalt, nuanceret billede af, hvad helt almindelige AI-brugere egentlig ønsker og frygter – ikke baseret på abstrakte meninger, men på rigtige erfaringer fra folks daglige liv. Det giver os et meget bedre grundlag for at forstå, hvordan AI skal udvikles, så det faktisk gavner mennesker frem for blot at gøre dem hurtigere.
Den Claude de fleste ikke kender
En sælger giver Claude en mappe med kundens mails, et mødenotat og sin prisoversigt. 12 minutter senere er tilbuddet færdigt — formateret og klar til afsendelse.
Det er ikke en demo. Det er ikke en fremtidsvision. Det er hvad Claude faktisk kan i dag.
Men det er ikke den Claude de fleste kender.
De fleste bruger Claude som en chatbot: du stiller et spørgsmål, får et svar, kopierer det ind i et dokument. Næste dag starter du forfra — som om i aldrig har mødt hinanden.
Der findes en anden version. Den hedder Claude Cowork. Og den ændrer spillereglerne.
Cowork arbejder direkte i dine filer. Du giver den en mappe, en opgave og nogle regler. Den arbejder. Du vender tilbage til resultatet.
En økonomiansvarlig uploader tre års regnskaber som PDF. Fem minutter senere har hun et overblik med konkrete observationer klar til bestyrelsesmødet.
En marketingmedarbejder sætter Claude op med sin tone og sine regler — én gang. Hver uge leverer Claude et færdigt nyhedsbrevsudkast. Han retter to sætninger og sender.
Det er ikke produktivitetstips. Det er en anden måde at arbejde på.
I min nye Claude Masterclass lærer du præcis hvordan det fungerer — og bygger dit eget system over 7 uger.
Du starter med at forstå forskellen på chatbot og agent. Du ender med et Claude-setup der kender din virksomhed, genbrugelige skills til dine faste opgaver, og mindst én agent der løser en reel opgave fra din hverdag.
Du behøver ingen teknisk baggrund. Du skal bare kunne skrive et prompt.
Vi starter torsdag 9. april kl. 9.00.
AI tager ikke dit job — men det ændrer det sandsynligvis
Frygten for, at kunstig intelligens vil gøre os arbejdsløse, fylder meget i den offentlige debat — men danske forskere mener, at frygten er overdreven.
Ifølge historiker Louise Karlskov Skyggebjerg fra CBS har ny teknologi aldrig tidligere ført til, at behovet for arbejde er forsvundet. Der opstår altid nye jobtyper i kølvandet på forandringerne. Lektor Jens Ulrik Hansen fra Roskilde Universitet påpeger, at dem, der råber højest om AI's trussel mod arbejdsmarkedet, ofte er de samme, der har en kommerciel interesse i at sælge teknologien.
Artiklen bruger fem konkrete eksempler til at illustrere pointen: kassemedarbejderen, taxachaufføren, telefonisten, typografen og havnearbejderen. Fælles for dem alle er, at selvom selve jobbet forandrede sig eller forsvandt, opstod der nye roller i stedet — som operatører, teknikere, logistikkoordinatorer og it-specialister. En britisk undersøgelse bakker op om dette billede og viser, at kun fire procent af virksomheder, der bruger AI, rent faktisk fyrer folk på grund af det. ChatGPT blev lanceret i 2022, og alligevel var dansk arbejdsløshed historisk lav i januar 2026 med blot tre procent.
Hvorfor er det vigtigt?
Når debatten om AI og arbejdsløshed er så følelsesladet og unuanceret, risikerer vi at træffe dårlige politiske og personlige beslutninger baseret på frygt frem for fakta. Et historisk blik giver et mere balanceret grundlag for at forstå, hvad der egentlig sker på arbejdsmarkedet.
Anders Haubart Madsen
Apple blokerer opdateringer til populære "vibe coding"-apps
Apple har stille og roligt forhindret populære AI-baserede kodningsapps som Replit og Vibecode i at udgive opdateringer i App Store.
Disse såkaldte "vibe coding"-apps gør det muligt for folk uden programmeringserfaring at bygge apps og hjemmesider ved blot at beskrive, hvad de ønsker, med almindeligt sprog.
Apple begrunder beslutningen med, at disse apps bryder langvarige App Store-regler, der forbyder apps i at downloade og eksekvere kode, som ændrer appens funktionalitet. Det er altså ikke en ny regel, men en eksisterende regel der nu håndhæves over for denne type apps.
Der er dog en vej ud for udviklerne. Replit forventes at få godkendt opdateringer, hvis de ændrer så genererede apps åbner i en ekstern browser frem for direkte inde i appen. Vibecode kan muligvis få grønt lys, hvis de fjerner muligheden for at generere apps specifikt til Apples platforme.
Konsekvenserne er allerede synlige – Replits mobilapp er faldet fra førstepladsen til tredjepladsen i App Stores rangliste over gratis udviklerværktøjer, siden de sidst udgav en opdatering i januar 2026.
Hvorfor er dette vigtigt?
Det handler i bund og grund om kontrollen over, hvem der må bygge software til Apples enheder og på hvilke vilkår. Hvis brugere frit kan bygge og distribuere apps uden om App Store, mister Apple både sin sikkerhedsmæssige kontrol og en betydelig del af sine indtægter. Sagen rejser samtidig spørgsmålet om, hvorvidt Apple bruger sine regler til at beskytte brugerne – eller til at beskytte sin egen forretning.
Hartley Charlton
Google ændrer nyhedsoverskrifter i det skjulte – medierne er rasende
Google er i gang med at teste en funktion, der automatisk erstatter de overskrifter, som medier og hjemmesider selv har skrevet, med AI-genererede versioner i søgeresultaterne.
Det betyder, at når du søger efter en nyhed, ser du måske ikke den originale overskrift, som journalisten valgte – men derimod Googles egen fortolkning af artiklen.
Det amerikanske medie The Verge opdagede det, da en af deres egne artikler pludselig optrådte med en helt anden overskrift i Google-søgningen, end den de selv havde skrevet. Og det var ikke den eneste. Flere redaktører lagde mærke til det over måneder, og ingen steder stod der, at AI havde lavet om på teksten.
Google bekræfter, at det er en test, og forklarer at formålet er at gøre søgeresultaterne mere relevante for brugeren. Men medierne ser det anderledes. For dem handler det om, at de mister kontrollen over deres eget indhold og deres redaktionelle stemme – den tone og de nuancer, der ligger i en velvalgt overskrift, forsvinder.
Oven i det er der allerede dokumenteret fald i organisk webtrafik på 30-60 procent, efterhånden som Googles AI-oversigter overtager pladsen i søgeresultaterne.
Hvorfor er det vigtigt?
Fordi det handler om tillid og kontrol over information. Når Google selv bestemmer, hvordan en artikel præsenteres, risikerer vi at få et fordrejet billede af, hvad der rent faktisk står i nyhederne – og det uden at vi som læsere opdager det.
Annemarije de Boer
Gratis webinar: Kodning i AI-alderen — også selvom du ikke koder
Softwareudviklere løser nu på én time, hvad der før tog en hel dag. AI skriver kode, retter fejl og bygger prototyper.
Skal du lære at kode nu? Eller er det for sent?
Ingen af delene. Men du skal forstå, hvad der sker — for det ændrer spillereglerne for alle.
Min gæst: Kasper Junge
AI-ingeniør og grundlægger af Computerlove.tech. Co-founder af Danish Data Science Community (1.200+ medlemmer). Kåret som Nordic Data & AI Influencer of the Year. Co-host på Verbos Podcast.
Kasper lever i krydsfeltet mellem kode og AI. Han ved, hvad der virker i praksis.
Vi taler om:
- Hvad vibe coding er — og hvorfor det er relevant, selv hvis du aldrig har skrevet en linje kode
- Hvordan AI ændrer softwareudvikling lige nu
- Hvornår du bør lære at kode — og hvornår du bare skal lade AI gøre det
- Hvordan samarbejdet mellem mennesker og AI ser ud i praksis
Tak for at du læste med!
Jeg glæder mig til at dele flere spændende AI-nyheder med dig i næste uges nyhedsbrev. Har du tanker, spørgsmål eller bare lyst til at dele din mening? Skriv endelig tilbage - jeg elsker at høre fra mine læsere og svarer altid personligt.
Kender du andre, der er nysgerrige på AI's muligheder? Del gerne nyhedsbrevet med dem- sammen bliver vi klogere! 🤗
Vi ses på tirsdag!
Mvh. René Hjetting
Mobil: +45 29 27 65 40
