Hvorfor din pinlige onkel er vigtigere end ChatGPT

Jeg inviterede Christiane Vejlø til en snak om AI. Jeg forventede, at vi ville tale om værktøjer, prompts og produktivitet. I stedet endte vi med at tale om pinlige onkler, sorg på arbejdspladsen og hvorfor kaos snart bliver det mest værdifulde, vi har.

Christiane er fremtids- og medieanalytiker, medlem af Dataetisk Råd og sidder i bestyrelsen for DR. Hun har arbejdet med teknologisk innovation siden 2001 og udgiver snart bogen med arbejdstitlen: Pinlige onkler og andet vi får brug for i en AI-fremtid. Titlen afslører hendes grundlæggende pointe: I en verden af algoritmisk perfektion bliver menneskelig ufuldkommenhed en sjælden ressource.

Vi bruger alle AI — men bruger vi det rigtigt?

Vi startede samtalen et praktisk sted. Christiane bruger ChatGPT og Claude dagligt, sammen med billedværktøjer som Midjourney og Nano Banana. Hun foretrækker Claude fra Anthropic — ikke kun fordi værktøjet er godt, men fordi virksomheden bag prioriterer sikkerhed og etik højere end konkurrenterne.

Det valg afspejler en større pointe. Anthropic lavede en Super Bowl-reklame, der gjorde grin med AI-genererede reklamer. De viste respekt for menneskelig kreativitet i stedet for at erstatte den. Den slags signaler betyder noget, når vi vælger, hvem vi giver vores data og vores tillid.

Men værktøjsvalg er kun overfladen. Det afgørende spørgsmål er, hvordan vi bruger dem. Christiane pegede på en ubehagelig sandhed: Hvis alle prompter AI på samme måde, får alle det samme middelmådige resultat. Forskellen ligger ikke i teknologien. Den ligger i den menneskelige evne til at stille de rigtige spørgsmål.

Europa skal vågne op

Samtalen drejede hurtigt mod digital suverænitet. Europa er afhængigt af amerikanske AI-platforme, og det er et problem. Christiane fremhævede Mistral, det franske AI-selskab, som et europæisk alternativ, men understregede, at Europa stadig halter langt bagefter.

Det handler ikke kun om teknologi. Det handler om, hvem der sætter reglerne for, hvordan AI udvikles og bruges. Hvis Europa ikke bygger sin egen infrastruktur, overlader vi de beslutninger til Silicon Valley.

AI-boblen: Hvornår brister den?

Er AI en boble? Christiane sammenlignede situationen med dot-com-boblen omkring årtusindskiftet. Dengang brast boblen, men internettet forsvandt ikke. Det samme gælder AI. Teknologien er kommet for at blive. Men de enorme investeringer giver ikke nødvendigvis det afkast, investorerne forventer.

Spørgsmålet er ikke, om AI overlever. Det gør den. Spørgsmålet er, hvem der taber penge på vejen, og hvilke samfundsmæssige omkostninger vi accepterer undervejs.

Sorg, skam og frygt på arbejdspladsen

Det mest overraskende tema i vores samtale var de følelsesmæssige konsekvenser af AI på arbejdspladsen. Christiane beskrev tre følelser, hun møder igen og igen: Skam hos medarbejdere, der ikke forstår AI. Sorg over at se deres arbejde forandre sig fundamentalt. Frygt for at blive overflødige.

De følelser taler vi for lidt om. Vi fokuserer på effektivitet og produktivitetsgevinster, men glemmer, at der sidder mennesker, der oplever, at grundlaget under deres faglighed forskyder sig. Det kræver ledelse, der tager de følelser alvorligt — ikke bare endnu et kursus i prompt engineering.

Affortryllelsen af verden

Christiane brugte et begreb, der blev hængende: affortryllelse. Sociologen Max Weber brugte det om, hvordan modernisering fjerner mystik og magi fra verden. AI risikerer det samme. Når alt kan forudsiges, optimeres og automatiseres, forsvinder det uventede. Og det uventede er ofte det, der gør livet værd at leve.

Chatbots er et godt eksempel. De er designet til at behage os. De giver os ret, bekræfter vores holdninger og undgår konflikt. Det lyder rart — men det er det modsatte af, hvad gode menneskelige relationer giver os. Friktion, uenighed og ubehagelige sandheder er det, der får os til at vokse.

Made by Human

Christiane forudser, at "Made by Human" bliver et kvalitetsmærke. Ligesom økologiske fødevarer eller håndlavede produkter vil menneskeskabt indhold og arbejde få en præmie. Ikke fordi det nødvendigvis er bedre, men fordi det er ægte.

Det er en interessant tanke i en tid, hvor AI-genereret indhold oversvømmer alle platforme. Autenticitet bliver sjældent — og det sjældne bliver værdifuldt.

Energiregningen

Vi kom også omkring AI's energiforbrug. Serverfarme sluger enorme mængder strøm, og det er en omkostning, der sjældent indgår i begejstringen over nye AI-modeller. Christiane understregede, at vi ikke kan tale om ansvarlig teknologi uden at tale om ressourceforbrug.

Hvad vi virkelig har brug for

Christianes kommende bog med arbejdstitlen: Pinlige onkler og andet vi får brug for i en AI-fremtid. Titlen rummer hendes centrale budskab: Vi har brug for det uperfekte, det uforudsigelige og det menneskelige. Pinlige onkler siger det forkerte til familiefesten. De er akavede, ufiltrerede og umulige at algoritme-optimere. Netop derfor har vi brug for dem.

I en verden, hvor AI leverer poleret perfektion, bliver kaos et kvalitetsmærke. Det rodet menneskelige — med alle sine fejl, overraskelser og pinlige øjeblikke — er det, ingen algoritme kan kopiere.

Det var den vigtigste indsigt fra min samtale med Christiane. Ikke hvilke værktøjer vi skal bruge. Men hvad vi risikerer at miste, hvis vi glemmer at værdsætte det, der gør os til mennesker.