AI Agenda

Dit salg og din markedsføring kan køre, mens du laver noget andet.

AI Agenda

Netværk for selvstændige og ledere i mindre virksomheder, der vil bruge AI til at få flere kunder.

Hver anden tirsdag · En time på Zoom · Højst 12 medlemmer

AI Agenda er udsolgt


Du får ikke kunder nok. Eller du får dem kun, når du selv sidder og skaffer dem. Og så snart du har travlt med at levere, går salget i stå.

Du har prøvet AI. Du bruger det sikkert hver dag. Men du sidder alene med det. Du læser, du prøver ting af, og du mangler nogen at sparre med, der forstår din hverdag og dit marked.

Ikke flere timers YouTube-videoer. Ikke flere kurser, der er forældede, før de er færdige.

Bare en time hver anden tirsdag, hvor jeg går i dybden med ét emne inden for salg og markedsføring. Og hvor du kan lægge din egen udfordring på bordet og få sparring fra mig og de andre i netværket.

Det er AI Agenda.


Hvem er det for?

Du er selvstændig eller leder i en mindre virksomhed. Du bruger allerede AI, og du vil bruge det til det, der betyder noget: flere kunder, et salg, der ikke går i stå, når du har travlt, og en markedsføring, der kører uden at æde din tid.

Du vil hellere have én ting, du kan bruge i morgen, end ti ting, du aldrig får sat op.

Og du vil hellere sidde med 11 andre, der står det samme sted, end alene med endnu et værktøj.


Sådan fungerer det

Vi mødes hver anden tirsdag på Zoom. En time.

Første halvdel: Deep dive
Jeg går i dybden med ét emne inden for salg eller markedsføring. Ikke en oversigt, men noget konkret. Jeg viser, hvordan jeg selv gør det, og hvor AI hjælper. Du kan følge med på skærmen og prøve det af bagefter.

Af og til inviterer jeg en gæst ind, som er skarpere end mig på ét emne. Så får du det fra den, der kan det bedst.
Anden halvdel: Medlemmernes udfordringer
Her er ordet frit. Alle kan komme med en udfordring eller et problem fra deres egen forretning. Et tilbud, der ikke bliver sagt ja til. En kampagne, der ikke virker. En opgave, du gør i hånden hver uge, som burde køre af sig selv.

Vi kigger på det sammen og finder en løsning, du kan bruge med det samme.

Det går vi i dybden med

Emnerne følger salget fra første kontakt til gensalg. Og de handler om det, AI kan tage fra dig, så du får tid til det, kun du kan. Blandt andet:

  • Hvem er din kunde egentlig? Kundeanalyse med AI som research-partner
  • Tone of voice, så alt det AI skriver, lyder som dig
  • LinkedIn: Opslag, der bliver læst, og en profil, der sælger
  • Leadgenerering: Sådan finder du de rigtige kunder, før de finder dig
  • Fra lead til kunde: Opfølgning, der ikke bliver glemt
  • Nyhedsbrevet som salgskanal
  • Tilbud og priser, der bliver sagt ja til
  • Kundereferencer som salgsværktøj
  • Indholdsproduktion: Mere indhold på mindre tid, uden at det bliver tomt
  • Synlighed i AI-søgning og Google
  • Automatisering: De opgaver, du gentager hver uge, og som AI kan køre for dig
  • AI-assistenter, der kender din forretning og svarer, som du ville gøre det

Rækkefølgen tilpasser jeg efter, hvad medlemmerne står med. Og dukker der noget nyt op, som AI kan hjælpe med, tager vi det med. Det er jeres forretning, ikke min plan, der styrer.


Hvad står du med efter seks måneder?

Tre ting.

Overblik. Du ved, hvad AI kan gøre for dit salg og din markedsføring. Og hvad du roligt kan lade ligge.
Du ved, hvad du skal gøre. Hvem du taler til. Hvilke kanaler der passer til dig. Hvad der skal ske i hvilken rækkefølge.
Du ved, hvordan. Ikke som teori, men som noget du har prøvet, mens vi sad sammen. Værktøjer, du har sat op. Prompter, der virker for dig. En måde at arbejde på, som er din.

Og så har du 11 andre, der har siddet med de samme spørgsmål. Dem kan du kontakte bagefter.


Første møde er tirsdag den 3. november

Der er 12 pladser. Tilmeldingen lukker, når de er taget, og senest mandag den 2. november.

Kr. 2.800 + moms for seks måneder.
Eller to rater à 1.400 kr. + moms.

AI Agenda er udsolgt


Derfor er der kun plads til 12

Et netværk virker kun, hvis alle kender hinanden. Hvis du tør sige, at dit salg ikke går, som det skal. Hvis de andre gider hjælpe.

Det kræver et lille hold. 12 er nok til, at der altid er nogen, der har prøvet det, du står med. Og få nok til, at der er tid til din udfordring.

Når de 12 pladser er taget, lukker jeg for tilmelding.


Hvem står bag?

Jeg hedder René Hjetting. Jeg har arbejdet med kommunikation og markedsføring i 25 år. I dag hjælper jeg selvstændige og små virksomheder med at bruge AI til at gøre arbejdsdagen lettere.

Jeg er ikke guru. Jeg er formidler og underviser. Jeg tester værktøjerne selv, bruger dem i min egen forretning og viser dig det, der virker. Resten lader vi ligge.

Jeg skriver nyhedsbrevet 3 Minutter, som tusindvis af danskere læser hver uge.


Det praktiske

Hvornår: Hver anden tirsdag kl. 9–10 på Zoom
Første møde: Tirsdag den 3. november 2026
Periode: Seks måneder
Pladser: Max. 12 deltagere
Pris: 2.800 kr. + moms for hele perioden. (Eller to rater à 1.400 kr. + moms.)
Tilmelding lukker: Mandag den 2. november 2026, eller når holdet er fuldt

AI Agenda er udsolgt

Zoom-linket får du på mail om morgenen inden hvert møde. Optagelser og materialer fra undervisningen samler jeg ét sted, så du altid kan finde dem.


Spørgsmål og svar

Kan jeg modtage en faktura?

Ja, du kan sagtens købe forløbet via faktura og/eller EAN. Grib fat i mig på mobilen: +45 29 27 65 40, så finder vi ud af det

Skal jeg være god til AI for at være med?

Nej. Men du skal bruge det. Det er for dig, der allerede er i gang og vil videre.

Hvad hvis jeg ikke kan være med en tirsdag?

Mødet bliver optaget, så du kan se den, når det passer dig.

Skal jeg bruge ChatGPT, Claude, Gemini eller Copilot?

Det er lige meget. Jeg underviser i dem alle, og det, vi arbejder med, virker i den, du allerede bruger. Du behøver ikke skifte.


Tilmeld dig her

Første møde er Tirsdag den 3. november. Tilmeldingen lukker mandag den 2. november, eller når de 12 pladser er taget.

AI Agenda er udsolgt

Har du spørgsmål, inden du tilmelder dig, er du altid velkommen til at skrive til mig via formularen eller give mig et kald på telefonen 29 27 65 40. Så tager vi en snak om, hvorvidt AI Agenda er noget for dig.

Jeg ser frem til at høre fra dig.
Mvh. René Hjetting