Jeg gik ud og lavede kaffe, da jeg kom tilbage, var opgaven færdig

Jeg inviterede Anders Bæk til et webinar om AI-agenter og Vibe Coding, fordi jeg vidste, at han er en af dem, der ikke taler om det her — han viser det.

Og det er præcis, hvad han gjorde. Han delte sin skærm og lavede opgaverne live foran os. Produktbilleder. Jobansøgninger. En privatøkonomi-app. Et mødenotatsystem der sender direkte til Google Sheets. Alt sammen udført på under en time — af en AI, der arbejdede, mens han forklarede hvad den lavede.

Anders er foredragsholder og arbejder dagligt med AI-agenter og Vibe Coding. Han underviser virksomheder i, hvordan de kommer fra chatbotter til egentlig automatisering.

Forskellen på en chatbot og en agent

Vi bruger alle chatbotter. Vi skriver et spørgsmål. Vi får et svar. Og så sidder vi selv og skal gøre noget med det svar.

Det er ikke en assistent. Det er Google med bedre grammatik.

En AI-agent er noget andet. Den udfører opgaven. Du beskriver hvad du vil have gjort, og den arbejder — i dine filer, på din computer, uden at du sidder og venter på næste prompt.

Anders brugte en analogi, der sidder fast: En chatbot giver dig en opskrift. En agent sætter maden på bordet.

Det tog et kvarter at sætte op

Anders har en webshop med babylegetøj. Fem produktbilleder taget med en iPhone i dårlig belysning.

Han satte Claude Cowork til opgaven: Tag hvert billede. Lav to versioner — én med hvid studiebaggrund, én med produktet på et børneværelse. Skriv en produkttekst til hvert billede. Læg det hele i separate mapper.

Og så gik han ud og lavede noget andet.

Da han kom tilbage, lå billederne og teksterne klar. Sorteret. Navngivet. Klar til brug.

Samme opgave med en fotograf og en tekstforfatter: En halv dag og mange hundrede kroner. Med Claude Cowork: Et kvarter at skrive opgaven, et par minutter at vente.

45 ansøgere. Ingen timer spildt.

Det andet eksempel var endnu mere konkret.

En virksomhed har modtaget 45 jobansøgninger til en stilling i salgsafdelingen. Normalt bruger HR mange timer på at læse dem igennem, lave et regneark og farvekode kandidaterne manuelt.

Anders satte en agent til det. Kriterierne var enkle: Rød hvis ansøgeren ikke bor i Midtjylland. Grøn hvis de har over fem års salgserfaring. Lilla — superkandidat — hvis de bor i Aarhus og har over ti år på bagen.

Fem minutter senere: Et Excel-ark med alle 45 ansøgere sorteret fra ung til gammel, korrekt farvekodede, klar til beslutning.

Vibe coding: Du behøver ikke være programmør

Vibe coding er et begreb, der er eksploderet i år. Og med god grund.

Det betyder, at du beskriver et program i ord — og AI'en bygger det for dig.

Anders har bygget sit eget økonomi-dashboard. Du uploader dit kontoudtog som en csv-fil, og det analyserer alle transaktioner, viser dig kategorier, topbutikker og faste udgifter — og giver dig konkrete spareråd. Han har bygget et mødenotatsystem, der lytter på hans telefon og automatisk sender noter til Google Sheets. Han har bygget sin egen mini-Photoshop med præcis de funktioner, han bruger.

Det sidste er min favorit. Han betalte tidligere 200 kroner om måneden for Photoshop. Nu har han sin egen app.

Havde han bedt en programmør om at bygge mødenotatsystemet? Tredive til fyrre tusind kroner. Minimum. Han brugte en time.

Hvem vinder, og hvem fyres?

Anders var ærlig om det spørgsmål, alle egentlig sidder med.

Hvis en programmør er blevet ti gange mere produktiv, kan virksomheden gå to veje. Den kan blive ti gange mere ambitiøs. Eller den kan beslutte, at den kun behøver ti procent så mange programmører.

Mange selskaber vil vælge det sidste. Det er den kolde version af regnestykket.

Men de selskaber, der vælger det første — der bruger produktivitetsstigningen til at skalere ambitionerne — er sandsynligvis dem, der vinder på sigt. Fordi de kan gøre ting, de aldrig kunne før.

Det er ikke en trøst til dem, der mister jobbet. Men det er forklaringen på, hvorfor det her er mere end endnu en teknologibølge.

Børnene, skolen og de kognitive muskler

Et spørgsmål fra webinaret blev hængende hos mig: Hvad gør vi med vores børn?

Anders svarede ærligt. Han har selv en lille datter og er ikke færdig med at tænke det igennem.

Hans pointe var enkel: Vi er nødt til at lære børn at bruge AI. Hvis skolen ikke gør det, bør forældrene. Men vi er også nødt til at passe på, at de ikke outsourcer alt til et AI-system, der tænker for dem.

Han brugte en billedlig sammenligning: At lade AI lave alle dine opgaver er som at sende din kammerat i fitness i stedet for selv at gå. Det er ikke dig, der bliver trænet.

De kognitive muskler kræver brug for at blive stærke. AI kan supplere dem. Men det kan ikke erstatte dem.

Det vigtigste, jeg tog med

Anders demonstrerede konkrete værktøjer. Men den egentlige indsigt var en anden.

Vi er kommet til et punkt, hvor det ikke længere handler om at lære AI at kende. Det handler om at beslutte, hvad man vil bruge den til — og hvad man stadig vil gøre selv.

AI-agenter er ikke fremtid. De er tilgængelige i dag, for tyve dollars om måneden, på din computer, til opgaver du allerede sidder med.

Spørgsmålet er ikke om du skal bruge dem. Det er hvornår du begynder.

Vil du lære det fra bunden?

Det du så Anders demonstrere i webinaret — produktbilleder, jobansøgninger, mødenotater — er præcis det vi gennemgår trin for trin i min Claude Masterclass.

Syv sessioner live på Zoom. Ingen teknisk baggrund krævet. Du bygger dit eget workflow undervejs.

Vi starter torsdag den 9. april.

👉 Læs mere om Claude Masterclass her