Lydteknologi afslører krybskytter i regnskoven

Rainforest Connection (RFCx) er en organisation, der bruger lydteknologi og kunstig intelligens til at beskytte regnskove og overvåge biodiversitet.

Lydteknologi afslører krybskytter i regnskoven
Lavet med Midjourney

Jeg får nogle spørgsmål hver uge, og der er ét, der går igen: Hvordan finder jeg alle de nyheder, jeg bringer her i 3 Minutter?

Det vil jeg gerne svare på. Jeg modtager ca. 50 forskellige nyhedsbreve om AI, primært på de skandinaviske sprog, engelsk og tysk. Foruden dette søger jeg nettet igennem for at være sikker på, at jeg har set alle relevante AI-nyheder.

Gennem hele ugen vælger jeg de 5 nyheder, jeg vil have med, samt ugens AI-værktøj. Det er en proces, jeg bruger tid på hver dag, men jeg ser det som en positiv ting, fordi jeg samtidig følger med i AI-udviklingen.

Jeg har også åbnet op for tilmeldingen til det næste hold af AI Agenda, hvor jeg lærer dig at lade AI arbejde for dig – ikke imod dig.

God læselyst med nyhedsbrevet!
/René 🤗

Her er dagens menu:

  • Lydteknologi afslører krybskytter i regnskoven
  • Dataetisk Råd: Kunstig intelligens kræver menneskelig inddragelse
  • ChatGPT påvirker vores sprog
  • Kulturinstitutioner kæmper mod aggressive AI-robotter
  • Ny test hjælper selvkørende biler med at træffe moralske valg i trafikken
💡
Ugens AI-værktøj: Midjourney lancerer deres første videomodel

Lydteknologi afslører krybskytter i regnskoven

Lavet med Midjourney

Rainforest Connection (RFCx) er en organisation, der bruger lydteknologi og kunstig intelligens til at beskytte regnskove og overvåge biodiversitet.

De indsamler akustiske data fra naturområder, hvorefter deres AI-systemer analyserer lydene for at opdage trusler som ulovlig skovhugst og krybskytteri i realtid. Deres kunstige intelligens er trænet til at genkende specifikke lyde fra motorsave, køretøjer og andre tegn på menneskeligt indgreb i beskyttede områder.

Gennem deres Arbimon-platform udnytter de kunstig intelligens til at analysere millioner af lydoptagelser for at identificere forskellige dyrearter baseret på deres kald og lyde. AI-algoritmerne kan skelne mellem tusindvis af arter og overvåge deres tilstedeværelse og adfærd over tid, hvilket giver uvurderlig indsigt i økosystemers sundhed.

Organisationen samarbejder med over 70 partnere i 37 lande verden over og har allerede overvåget og beskyttet tusindvis af hektar skov. De har indsamlet over en million minutters konserverings-lyddata og har via AI identificeret mere end 3.842 arter, herunder 310 truede arter. Deres AI-drevne teknologi muliggør øjeblikkelige advarsler til lokale partnere med detaljerede oplysninger om trusler, så der kan gribes ind i tide.

Hvorfor det er vigtigt?
Dette arbejde er vigtigt, fordi det kombinerer avanceret kunstig intelligens med naturbevarelse på en innovativ måde. Ved at udnytte AI til at opdage trusler mod regnskove i realtid kan de forebygge skovødelæggelse, i stedet for blot at reagere efter skaden er sket. I en tid med klimaforandringer og masseudryddelse af arter giver denne proaktive, AI-baserede tilgang håb om, at vi kan beskytte vitale økosystemer og truede arter, før de forsvinder for evigt.
Rainforest connection

Dataetisk Råd: Kunstig intelligens kræver menneskelig inddragelse

Lavet med Midjourney

Dataetisk Råd har i 2025 udgivet en rapport om ansvarlig brug af kunstig intelligens (AI) i sundheds- og velfærdsteknologier. Rapporten bygger på et omfattende rådsprojekt, hvor rådet har indsamlet erfaringer fra praksis gennem besøg hos og samtaler med fagprofessionelle, der arbejder med AI i sundhedsvæsenet.

Rapporten identificerer ni centrale fund om hvordan AI anvendes i sundhedssektoren, herunder at dataetik allerede er en integreret del af praksis, at AI implementeres af mange forskellige grunde, og at det giver mest værdi når det kobles til et klart behov. Samtidig peger rapporten på at udvikling af ansvarlig AI er komplekst og ressourcekrævende, og at der er usikkerhed om samtykke og håndtering af fejl.

Baseret på disse fund fremhæver rådet seks særligt relevante dataetiske principper: at gøre gavn og ikke skade, velfærd, ansvarlighed, selvbestemmelse, privatliv og forklarlighed. Disse principper danner grundlag for rapportens fire anbefalinger:

  1. AI skal gøre gavn - det bør kun anvendes hvis det skaber reel værdi for patienter, borgere eller fagprofessionelle
  2. AI skal udvikles med inddragelse af alle relevante aktører gennem hele processen
  3. AI skal kunne forklares på en meningsfuld måde for alle, der berøres af teknologien
  4. Der skal sikres enkel adgang til rådgivning om AI på tværs af faggrupper
Hvorfor det er vigtigt?
Denne rapport er vigtig, fordi AI allerede er udbredt i det danske sundhedsvæsen og har potentiale til at transformere både behandling og arbejdsgange. Men teknologien rejser også komplekse etiske spørgsmål om ansvar, samtykke, fejl, privatliv og gennemsigtighed. Ved at adressere disse udfordringer skaber rapporten et grundlag for, at AI kan implementeres på en måde, der både respekterer sundhedsvæsenets grundlæggende værdier og realiserer teknologiens potentiale for at forbedre sundhed og velfærd for borgerne.

ChatGPT påvirker vores sprog

Lavet med Midjourney

ChatGPT og andre AI-værktøjer gradvist vores måde at tale og skrive på. Forskere fra Max Planck Institut for Human Development har analyseret næsten 280.000 YouTube-videoer og opdaget, at personer bruger ord som "omhyggelig", "fordybe sig", "rige" og "dygtig" op til 51% oftere efter ChatGPTs frigivelse.

Særligt ordet "fordybe sig" er blevet et sprogligt vandmærke, der afslører AI-påvirkning. Men det handler ikke kun om ordvalg - vores tone ændrer sig også til at blive mere struktureret og mindre følelsesladet. Dette skaber et paradoks: AI forbedrer på den ene side kommunikation, men på den anden side skaber det mistillid, når vi fornemmer, at nogen bruger AI.

Forskere er også bekymrede for, at AI favoriserer standardiseret amerikansk engelsk og dermed marginaliserer andre dialekter. Dette fjerner de sproglige særpræg, der normalt signalerer autenticitet og sårbarhed i kommunikation.

Fremtiden står mellem to poler: standardisering af sproget og personligt udtryk. Det afgørende bliver, om vi aktivt vælger at bevare plads til de verbale særheder og følelsesmæssige nuancer, der gør kommunikation menneskeligt genkendelig.

Hvorfor det er vigtigt?
Det er vigtigt at være opmærksom på denne udvikling, fordi den ikke kun påvirker vores sprog, men potentielt også vores tænkning og identitet. Når vi begynder at tale og skrive efter AI-skabeloner, risikerer vi at miste noget af vores personlige udtryk og kulturelle mangfoldighed i kommunikationen.
You sound like ChatGPT
AI isn’t just impacting how we write — it’s changing how we speak and interact with others. And there’s only more to come.

Kulturinstitutioner kæmper mod aggressive AI-robotter

Lavet med MIdjourney

Rapporten "Are AI Bots Knocking Cultural Heritage Offline?" fra GLAM-E Lab dokumenterer, hvordan AI-træningsbots i stigende grad overbelaster online kulturarvssamlinger.

Undersøgelsen, baseret på 43 respondenter fra museer, biblioteker og arkiver, viser at 39 af dem har oplevet øget trafik, hvoraf 27 tilskriver dette til AI-bots der indsamler træningsdata.

Disse bots ankommer i intensive "sværme" fra mange forskellige IP-adresser samtidigt, hvilket ofte får servere til at gå ned. De ignorerer typisk robots.txt-regler, der ellers skulle begrænse bot-adgang, og deres adfærd adskiller sig markant fra menneskers ved at de forsøger at downloade alt indhold på én gang.

Institutionerne har forsøgt forskellige modforanstaltninger: IP-blokering, geografisk blokering, firewall-regler og brug af tredjeparts tjenester som Cloudflare. Nogle overvejer at placere samlinger bag login-skærme, men frygter at dette går imod deres mission om at gøre kulturarv bredt tilgængelig.

Hvorfor det er vigtigt?
Dette er vigtigt fordi kulturarvsinstitutioner ikke har ressourcer til at fortsætte med at tilføje flere servere og sikkerhedsforanstaltninger på ubestemt tid. Hvis problemet ikke løses, risikerer vi at værdifulde online kulturarvssamlinger bliver utilgængelige for offentligheden, hvilket undergraver årtiers arbejde med at digitalisere kulturarv og gøre den demokratisk tilgængelig.
Are AI Bots Knocking Cultural Heritage Offline?

Ny test hjælper selvkørende biler med at træffe moralske valg i trafikken

Lavet med Midjourney

Forskere fra North Carolina State University har udviklet en ny teknik til at undersøge, hvordan mennesker træffer "moralske" beslutninger i trafikken. Formålet er at bruge disse data til at træne kunstig intelligens i selvkørende biler.

Teknikken bygger på den såkaldte Agent Deed Consequence-model, som tager højde for tre faktorer i moralske beslutninger: agenten (førerens karakter eller hensigt), handlingen (hvad der bliver gjort), og konsekvensen (resultatet af handlingen).

For at validere metoden testede forskerne den på 274 filosoffer med forskellige etiske overbevisninger. Overraskende nok nåede alle filosoffer - uanset deres etiske skoler - frem til samme konklusioner om moralske trafikbeslutninger. Dette tyder på, at teknikken kan generaliseres og anvendes bredt til træning af kunstig intelligens.

Næste skridt for forskerne er at udvide testningen til bredere befolkningsgrupper og på flere sprog for at undersøge, om metoden kan generaliseres både inden for vestlig kultur og i andre kulturer.

Hvorfor det er vigtigt?
Dette er vigtigt, fordi selvkørende biler i fremtiden skal træffe hurtige beslutninger i trafikken, der kan have etiske konsekvenser. Ved at forstå hvordan mennesker træffer disse beslutninger, kan vi programmere AI-systemer til at handle på måder, der afspejler vores fælles moralske intuitioner, hvilket kan øge både sikkerheden og den offentlige accept af selvkørende teknologi.
New test can help driverless cars make ‘moral’ decisions
Researchers have validated a technique for studying how people make “moral” decisions when driving, with the goal of using the resulting data to train the artificial intelligence used in autonomous vehicles. These moral psychology experiments were tested using the most critical audience researchers could think of: philosophers.

Midjourney lancerer deres første videomodel

Lavet med Midjourney

Midjourney har netop introduceret deres første videomodel, som gør det muligt at animere billeder. Systemet tillader brugere at tage billeder skabt i Midjourney og med et enkelt tryk på "Animate" give dem bevægelse.

Funktionen kommer med både en automatisk animationsmulighed, der selvstændigt skaber bevægelse, og en manuel indstilling hvor brugeren kan beskrive præcis hvordan scenen skal udvikle sig. Modellen tilbyder "lav bevægelse", som er ideel til rolige scener med minimal kamerabevægelse, og "høj bevægelse", hvor både subjekt og kamera er i konstant bevægelse. Brugere kan også forlænge videoerne op til fire gange, cirka 4 sekunder ad gangen, og det er endda muligt at animere billeder uploadet udefra.

Prismæssigt koster en videojob omkring 8 gange mere end et billedjob, men hvert job giver fire 5-sekunders videoer. Dette svarer til omkostningen af ét billede per sekund video, hvilket ifølge Midjourney er 25 gange billigere end markedets tidligere løsninger. Ved lanceringen er tjenesten kun tilgængelig via web, og der vil være en "video relax mode" for "Pro" abonnenter og højere.

Hvorfor det er vigtigt?
Denne lancering er vigtig fordi den repræsenterer et afgørende skridt i Midjourney's langsigtede vision om at skabe realtids åben-verden simulationer, hvor brugere kan bevæge sig i 3D rum, interagere med omgivelserne og opleve AI-genereret indhold i realtid. Videomodellen er en grundlæggende byggesten i denne større vision, som på sigt kan revolutionere måden vi interagerer med digitalt indhold på.
Introducing Our V1 Video Model
Hi everyone! As you know, our focus for the past few years has been images. What you might not know, is that we believe the inevitable destination of this technology are models capable of real-time open-world simulations. What’s that? Basically; imagine an AI system that generates imagery in real-time.

Tak for at du læste med!

Jeg glæder mig til at dele flere spændende AI-nyheder med dig i næste uges nyhedsbrev. Har du tanker, spørgsmål eller bare lyst til at dele din mening? Skriv endelig tilbage - jeg elsker at høre fra mine læsere og svarer altid personligt.

Kender du andre, der er nysgerrige på AI's muligheder? Del gerne nyhedsbrevet med dem - sammen bliver vi klogere! 🤗

Vi ses på tirsdag!

Mvh. René Hjetting
Mobil: +45 29 27 65 40

Få en lettere hverdag - hvor AI arbejder for dig

Lavet med MIdjourney

I en verden hvor AI-teknologi konstant udvikler sig, står du måske tilbage med følelsen af at sakke bagud.

Du bruger for meget tid på opgaver, der burde være nemmere. Du er usikker på, hvilke digitale værktøjer der faktisk giver mening for netop dig. AI Agenda tilbyder løsningen.

Dette er ikke bare endnu et teknisk kursus – det er et fællesskab hvor mennesker hjælper mennesker. Med René Hjetting som din guide får du adgang til en ekspert, der formidler komplekse AI-begreber på en måde, du faktisk kan forstå og anvende med det samme.

Forestil dig at vågne op til en arbejdsdag, hvor du endelig har tid til det, du brænder for. Hvor rutineopgaverne håndteres elegant af værktøjer, du mestrer. Hvor du igen finder arbejdsglæden.

AI Agenda giver dig dette gennem et fleksibelt online format, der respekterer din travle hverdag. Workshops, Q&A-sessioner og et støttende fællesskab – alt sammen tilgængeligt, når det passer dig.

For en brøkdel af prisen på et traditionelt dagskursus får du tre måneders intensiv læring og netværk. Du behøver ikke være teknisk anlagt eller have forudgående erfaring – kun ønsket om at arbejde smartere, ikke hårdere.

Næste hold starter 20. august 2025.

Giv dig selv gaven af tid og effektivitet. Lad AI arbejde for dig – ikke imod dig. AI Agenda venter.

Læs mere om AI Agenda her