Små virksomheder driver væksten i dansk AI

Danmark har fået et AI-boom. Den første samlede kortlægning af branchen viser, at de fleste af virksomhederne er små og nye, og at den største gruppe er rådgivere.

Der kommer altså flere, der gerne vil sælge dig AI. Og endnu flere, der bygger selv.

Det sidste har jeg set mange gange, mens jeg har undervist. Folk bygger noget med AI til sig selv for at løse et problem. Men bagefter bruger mange af dem mere tid, ikke mindre. Især når de prøver at bygge AI-agenter.

Så uanset om du køber eller bygger selv, skal du stille det samme spørgsmål: Sparer det dig tid, eller giver det dig mere arbejde?

Det kan du kun svare på, hvis du ved, hvad din forretning har brug for. Og det er svært, når din viden ligger spredt.

Det er det, mit webinar onsdag 2. december handler om. Du kan læse mere om det længere nede.

God læselyst med nyhedsbrevet!
/René 🤗

Her er dagens menu:

• Små virksomheder driver væksten i dansk AI
• Med Genie 4 kan et arkivfoto blive til en verden, der aldrig fandtes
• Forsikringsselskaber køber sig til hjælp mod AI-svindel med skadesbilleder
• Google har kørt AI på en satellit i rummet for første gang

Små virksomheder driver væksten i dansk AI

Danmark har 1.249 virksomheder, der lever af at udvikle eller sælge AI. Det viser den første samlede kortlægning af den danske AI-branche.

Den er lavet af Aalborg University Business School, AI Denmark og analyseplatformen RankmyAI. Halvdelen af virksomhederne er startet i 2020 eller senere. Knap 60 procent har ti ansatte eller færre. Væksten kommer altså fra små, nye firmaer. Ikke fra de store.

Flest arbejder med rådgivning og med at bygge AI-værktøjer. Men der er også mange inden for sundhed, industri og dataanalyse.

Forskerne bruger tallene som modvægt til debatten om de job, AI fjerner. Deres pointe er, at AI også skaber nye virksomheder herhjemme. De mener, at politikerne ikke skal udpege vindere.

De skal i stedet gøre det lettere for de små at vokse, med bedre adgang til folk, penge og kunder. Og de opfordrer både private og offentlige købere til at efterspørge nye AI-løsninger, så danske firmaer kan afprøve deres produkter på hjemmemarkedet.

Én ting siger rapporten endnu ikke noget om: hvor godt virksomhederne klarer sig, og hvor mange job de skaber. Det er næste skridt, skriver forskerne.

Hvorfor er det vigtigt?
1.249 virksomheder lyder af meget. Men et tal for, hvor mange der er startet, siger intet om, hvor mange der tjener penge. Det indrømmer forskerne selv. Og når rådgivning er den største gruppe, betyder “AI-boom” i praksis også: rigtig mange nye konsulenter, der gerne vil sælge dig AI.

Det er ikke et problem i sig selv. Men det lægger ansvaret hos dig som køber. Spørg efter en kunde, der har fået noget til at virke, før du skriver under. Bed om at se løsningen køre på dine egne data. Ikke i en demo.

Det mest interessante i rapporten er opfordringen til køberne. De små danske AI-firmaer mangler ikke idéer. De mangler nogen, der tør være første kunde. Har du en opgave, der irriterer dig hver uge, kan et firma med fem ansatte være et bedre bud end den store leverandør. De har brug for netop din sag, og det mærker du i indsatsen.

Gratis webinar: Få AI, der kender din forretning og hjælper dig med at drive den

Gratis webinar onsdag 2. december kl. 9: Se mit eget system live. Fra beslutninger og tilbud til nye produkter.

Du har det hele i hovedet: kunderne, priserne, idéerne til nye produkter og det, du lovede en kunde i tirsdags. Og når du beder AI om hjælp, starter du forfra. Du forklarer, hvad du laver, og hvem dine kunder er. Hver gang. Så bliver svarene generelle, fordi AI ikke kender din forretning.

Problemet er ikke, at du mangler viden. Din viden ligger spredt.

Derfor har jeg bygget hele systemet til min egen forretning, før jeg beder dig om at bygge dit: en second brain og et team af AI-agenter, der kender min forretning. Det har givet mig overblik og styr på min forretning, og den viden vil jeg gerne give videre.

Onsdag 2. december kl. 9.00–10.00 holder jeg et gratis webinar på Zoom: Sådan får du styr på hele din forretning med AI, der kender den.

Du får de fem ting, du skal have styr på som selvstændig, og et skridt, du kan tage i morgen for hver af dem, også uden AI. Og du ser mit eget system live.

Til sidst fortæller jeg om AI Værkstedet, mit nye forløb, hvor vi bygger det her til din egen forretning. Alt det andet kan du bruge, uanset om du vil høre om det eller ej. Kan du ikke være med live, så tilmeld dig alligevel. Så får du optagelsen.

Med Genie 4 kan et arkivfoto blive til en verden, der aldrig fandtes

Google har vist Genie 4. Det er en såkaldt verdensmodel. Du beskriver et sted, og AI'en bygger det, mens du bevæger dig rundt i det. Det er ikke en færdig video. Det minder mere om et computerspil, som ingen har programmeret.

Undervejs kan du skrive, hvad der skal ske. Lad det regne. Flyt kameraet. Sæt en ny person ind i scenen.

Det nye er lyden. Genie 4 laver selv baggrundslyd, musik og tale, mens verdenen bliver til. Personerne i scenen kan tale og reagere på det, du gør. Bevægelser og fysik er også blevet langt mere naturtro, især hos mennesker.

Google har ladet udvalgte testere prøve den. Filmfolk bruger den til at prøve en scene af, før de optager. Spiludviklere bygger prototyper på sekunder. Og fotojournalister tester, om et enkelt arkivfoto kan blive til et sted, man kan træde ind i.

Google kalder det selv et vigtigt skridt mod kunstig generel intelligens. Simulerede verdener skal bruges til at træne robotter og AI-agenter, før de slippes løs i virkeligheden.

Modellen er stadig et forsøg. Detaljer flytter sig, jo længere man er inde i verdenen. Alt, hvad den laver, får et usynligt vandmærke. Kun en lille gruppe testere har adgang. Den kommer snart til Googles dyreste abonnement, Google AI Ultra, og til udviklere.

Hvorfor er det vigtigt?
Det mest interessante ved Genie 4 er ikke spillene. Det er arkivfotoet. Fotojournalister tester at gøre ét gammelt foto til en verden, man kan gå rundt i, med mennesker der bevæger sig og taler. Det lyder som et fantastisk værktøj til at forstå historien. Men de mennesker har aldrig sagt de ord. Gaden rundt om hjørnet har aldrig set sådan ud. AI'en gætter, og gættet ser ægte ud.

Et foto er et bevis på, at noget var der. En simulation af fotoet er et bud. Når de to begynder at ligne hinanden, bliver det svært at holde styr på, hvad der er hvad. Googles svar er et usynligt vandmærke. Det hjælper kun, hvis nogen tjekker. Det gør de fleste ikke, når de scroller.

Bruger du Genie til at prøve en filmscene eller en ny butiksindretning af, er det et godt kladdeværktøj. Det bliver et problem, i det øjeblik nogen bruger den til at vise, hvordan noget "var". Den grænse bør medierne trække nu, før teknikken bliver billig nok til, at alle kan bruge den.

Forsikringsselskaber køber sig til hjælp mod AI-svindel med skadesbilleder

Pixel Systems sælger et API til forsikringsselskaber og webshops. Det er ikke noget, du selv kan prøve af. Men problemet, de løser, rammer også dig.

Et billede er ikke længere et bevis. Det er hele forretningsideen bag Pixel Systems, en svensk virksomhed fra Stockholm, der lige har rejst 3,1 millioner dollars.

Pixel har bygget et værktøj, der afslører falske billeder, kvitteringer og dokumenter. Det gælder både materiale lavet med AI og materiale, der er redigeret bagefter. Værktøjet virker også, selvom billedet ikke har et vandmærke fra den AI, der lavede det.

Kunderne er virksomheder, der udbetaler penge på baggrund af det, kunderne sender ind. Forsikringsselskaber, der får billeder af skader. Webshops, der får billeder af ødelagte varer. Virksomheder, der får kvitteringer og fakturaer.

Det bemærkelsesværdige er tempoet. Firmaet er kun få måneder gammelt. Alligevel havde de faste aftaler for 100.000 dollars om året efter 21 dage på markedet.

Pixel siger, at værktøjet fanger 99,98 procent af de falske billeder. Det tal kommer fra deres egne tests. Ingen uafhængige har efterprøvet det.

Hvorfor er det vigtigt?
Pengene er ikke nyheden. Nyheden er, at forsikringsselskaber allerede betaler for at få tjekket billeder. De venter ikke tre år. De har tabt penge nu.

Hvis du driver en webshop og refunderer ud fra et foto af en knust vase, har du præcis det samme problem. Bare uden et API til at hjælpe dig. Det tager i dag et minut at lave et troværdigt billede af en skade, der aldrig er sket.

Og stol ikke blindt på 99,98 procent. Svindlerne tester også deres falske billeder mod detektorerne. Det bliver et kapløb, og detektoren er altid et skridt bagud. Den sikre løsning er ikke en bedre detektor. Den er at holde op med at lade ét billede være det eneste bevis.

Google har kørt AI på en satellit i rummet for første gang

Google har fået svar fra en AI-model i rummet. Det er første gang, en chip af den type, der står i Googles store datacentre, har kørt AI i kredsløb om Jorden.

Satellitten blev sendt op 1. oktober. Den er en del af Project Suncatcher, Googles langsigtede forskningsprojekt om at drive AI med solenergi i rummet i stedet for på Jorden. De første uger gik med at tænde for udstyret og køre de første tests. I sidste uge sendte Google så en prompt op. Ombord kører Gemma 4, Googles åbne sprogmodel. Opgaven var at skrive en haiku om at være i rummet. Digtet kom ned, da satellitten passerede Svalbard.

Bagefter testede Google limericks og beskeder om satellittens tekniske tilstand. Nu skal holdet se, hvordan chippene klarer varme og stråling over tid. Holder de, er næste skridt to satellitter, der arbejder sammen. De skal op i 2027.

Hvorfor er det vigtigt?
Haikuen er pynt. Den egentlige nyhed er, at Google er villig til at skyde chips i kredsløb for at finde strøm nok til AI. Det siger meget om, hvor presset regnestykket er. Datacentre på Jorden slås allerede om el, vand og plads. I det rette kredsløb er der sol næsten hele døgnet. Det er hele logikken.

Men hold proportionerne. Det her er én satellit, der har skrevet et digt. Om et år kommer der to. Der er meget lang vej til noget, der kan erstatte et datacenter, og ingen ved endnu, om chippene overlever strålingen. Hører du, at AI snart bliver billig og grøn takket være rummet, så tro ikke på det. Tag det modsatte med: Strøm er flaskehalsen, og den kommer til at bestemme prisen på AI de næste år. Ikke de smarte funktioner.

Tak for at du læste med!

Jeg glæder mig til at dele flere spændende AI-nyheder med dig i næste uges nyhedsbrev. Har du tanker, spørgsmål eller bare lyst til at dele din mening? Skriv endelig tilbage - jeg elsker at høre fra mine læsere og svarer altid personligt.

Kender du andre, der er nysgerrige på AI's muligheder? Del gerne nyhedsbrevet med dem - sammen bliver vi klogere! 🤗

Vi ses på tirsdag!

Mvh. René Hjetting
Mobil: +45 29 27 65 40