Vibe Coding for begyndere
Online kursus · 5 sessioner · Live på Zoom
Du fortæller AI, hvad du har brug for. AI bygger det. Uden at du skal kunne kode.
Lav dine egne beregnere, hjemmesider og små programmer. På fem uger går du fra en tom mappe til noget, du selv har bygget og lagt online.
Pris: 2.500 kr. + moms.
Vi starter tirsdag den 10. november kl. 9.00.
Hvad er vibe coding?
Vibe coding betyder, at du bygger med ord i stedet for kode.
Du beskriver, hvad du har brug for. AI skriver koden. Du tester, retter og bygger videre, indtil det virker.
Det kan være en beregner til din hjemmeside. En side til et nyt produkt. Et lille program, der klarer en opgave, du laver hver uge.
Du skal ikke kunne kode. Du skal kunne forklare, hvad du vil have.
Hvem er jeg?

Jeg hedder René Hjetting. Jeg har arbejdet med marketing og kommunikation i over 25 år, og jeg har skrevet nyhedsbreve siden 2004. I dag står jeg bag nyhedsbrevet 3 Minutter.
De sidste tre år har jeg undervist mange hundrede danskere i AI. Fælles for dem er, at de ikke har en teknisk baggrund. Jeg ved, hvor man går i stå, og hvad der skal til for at komme videre.
Jeg er ikke udvikler. Jeg har lært at bygge med AI som begynder, på samme måde som du skal. Derfor forklarer jeg tingene på dit sprog og ikke på kodernes.
Og så er jeg skribent. Det betyder mere, end man skulle tro. Det sværeste ved vibe coding er ikke koden. Det er at forklare præcist, hvad du vil have. Det har jeg arbejdet med hele mit liv, og det er det, jeg lærer dig.
Her er planen

Hver session består af undervisning, live demonstration og tid til dine spørgsmål. Der er en uge imellem hver session, så du kan afprøve tingene, før vi bygger videre.
Du får værktøjet sat op på din computer og bygger din første side. Du laver også en fast aftale med Claude om, hvordan den skal tale med dig, så den svarer på dansk og i almindelige ord, hver gang du arbejder. Du ender med: din første hjemmeside, med dit navn og det, du laver.
Når resultatet bliver dårligt, er det næsten altid, fordi beskrivelsen var for løs. Du lærer at dele en opgave op i små skridt, få Claude til at lave en plan, før den bygger, og teste med tal, du selv kender svaret på. Du bygger en beregner, fx en prisberegner eller et tilbud. Du ender med: en pris- eller tilbudsberegner, du kan bruge i din forretning.
Fejl kommer. Du lærer at få dem rettet uden at kunne læse kode, og at gemme en version, du kan vende tilbage til. Så lægger du det, du har bygget, på nettet. Du ender med: et link, du kan sende til andre.
Du vælger en opgave fra din egen hverdag og gør den lille nok til at blive færdig. Du skriver, hvad den skal og ikke skal kunne, og bygger første version. Du ender med: en projektbeskrivelse og en første version.
Du gør projektet færdigt, tester det og lægger det online. Vi viser det frem for hinanden, og du får at vide, hvad du kan bygge videre på, og hvad dit næste skridt kan være. Du ender med: et projekt, du kan vise frem.
Alle sessioner optages, så du kan gense dem efterfølgende.
Det du går hjem med
- Et projekt, du selv har bygget og lagt online, løst en rigtig opgave fra din hverdag.
- En beregner, du kan bruge igen og tilpasse til andre formål.
- En arbejdsgang, du kan gentage: beskriv, planlæg, byg i små skridt, test, ret.
- En fast aftale med Claude, så du ikke skal forklare det samme hver gang.
- Overblik over dit næste skridt. Du ved, hvad du kan bygge nu, og hvad det kræver at komme videre.
Er det for dig?
Du har en idé til en side, en beregner eller et lille værktøj, som du har måttet lade ligge, fordi du ikke kan kode, eller fordi det ville koste for meget at få en udvikler til det.
Du kan være selvstændig, ejerleder, kommunikatør, projektleder eller noget helt femte.
Kurset er for dig, der:
- har en idé til noget, du gerne vil bygge, men ikke kan kode
- bruger ChatGPT eller Claude og gerne vil et skridt videre
- vil bygge selv og ikke bare høre om det
Kurset er ikke for dig, der:
- arbejder som udvikler og kan kode
- foretrækker teori frem for øvelser
- ikke vil bruge tid mellem sessionerne på at øve dig
Her er alt, hvad der er inkluderet
Forløbet afholdes live online over 5 sessioner med en uge imellem.
Pris: 2.500 kr. + moms
((Mulighed for betaling over 2 rater)
Vi starter tirsdag den 10. november kl. 9.00 - 10.00
Og hver tirsdag efterfølgende.
- 5 sessioner live på Zoom, hvor hver session bygger videre på den forrige
- Optagelser af alle sessioner - se dem igen når du har brug for det
- En lille opgave hver uge, så du faktisk bruger det, du lærer
- Tid til dine spørgsmål i hver session
- Direkte adgang til mig mellem sessionerne
Tilmeld dig nu, og læg dit eget værktøj online inden jul.
Ofte stillede spørgsmål
Skal jeg kunne kode?
Nej. Du skal ikke have set kode før. Du skal kunne forklare, hvad du vil have, på almindeligt dansk.
Skal jeg bruge en terminal?
Nej. Du arbejder i Claude-appen på din computer, i fanen Code. Den har knapper og et skrivefelt, som du kender fra chat. Terminalen, hvor man skriver kommandoer, skal du ikke røre ved.
Jeg har googlet Claude Code og så en sort skærm med kode. Er det det, jeg skal lære?
Nej. Claude Code kan bruges på to måder: i en terminal, som udviklere ofte gør, og i Claude-appen. Det meste, du finder på nettet, viser terminalen. På forløbet bruger vi kun appen.
Hvad skal jeg have for at deltage?
En computer med Mac eller Windows, hvor du må installere programmer. Bruger du en arbejdscomputer, så tjek det med jeres IT-afdeling.
Og et betalt Claude-abonnement, Pro eller højere. Den gratis version giver ikke adgang til Code-fanen. Tjek prisen på claude.com.
Når du har tilmeldt dig, får du en guide, så du kan installere Claude-appen inden første session.
Hvad kan jeg bygge efter forløbet?
Små, enkle ting: beregnere, hjemmesider, tilbudssider, quizzer og små værktøjer til din egen hverdag. Ikke sider med login, betaling eller gemte oplysninger. Det kræver en udvikler.
Jeg bruger allerede ChatGPT eller Claude. Er jeg for langt fremme?
Nej. At skrive til en chatbot og at bygge noget, der virker, er to forskellige ting. Forløbet starter fra bunden.
Hvad hvis jeg ikke kan deltage i en session?
Alle sessioner optages og sendes ud efterfølgende. Du kan altid stille spørgsmål eller skrive direkte til mig.
Kan jeg modtage en faktura?
Ja, du kan købe forløbet via faktura og/eller EAN. Ring til mig på 29 27 65 40, så finder vi ud af det.

Kontakt mig gerne hvis du har nogle spørgsmål?
Du er velkommen til at ringe til mig på telefon: 29 27 65 40 eller udfylde formularen herunder, så vender jeg tilbage til dig hurtigst muligt.
Jeg ser frem til at høre fra dig.
Mvh. René Hjetting
