Er der noget, AI aldrig kan tage fra dig?

Thomas gav os fem principper for det, en chatbot aldrig kan overtage. Vi kom omkring død, ensomhed og opmærksomhedsøkonomi undervejs. Her er det vigtigste, du skal vide.

Hvad betyder "uautomatiserbar" egentlig?

Thomas satte sig for at undersøge et enkelt spørgsmål: Hvis man forestiller sig, at teknologien en dag kan simulere alting perfekt, er der så stadig noget tilbage, der ikke kan automatiseres?

Hans svar er ja. Og bogen handler om at finde grænserne for det, ikke som en forretningshåndbog, men som en filosofibog til almindelige mennesker, der gerne vil forstå, hvad de risikerer at miste, når de automatiserer for meget.

Fem principper for det, teknologien ikke kan overtage

Princip 1: Livagtighed er ikke bevidsthed. En chatbot kan tale følsomt og indlevet, og vores følelser reagerer, som om den var levende. Det gør den ikke. Uanset hvor godt vi ved det, reagerer vi alligevel på den måde — det viser al forskning ifølge Thomas.

Princip 2: Fejlslutningen om relationers værdi. En relation får værdi, fordi et andet menneske bruger sin begrænsede tid og opmærksomhed på dig. En AI-genereret fødselsdagshilsen kan se identisk ud med en ægte. Men den er værditom, for der er ikke noget menneske bag, der har tænkt på dig.

"Al kommunikation skabt af en chatbot er værdiløs, hvis pointen med kommunikationen er andet end at formidle information," som Thomas formulerede det.

Princip 3: Friktion er ikke en relationsfejl. Vi foretrækker ofte chatbots, fordi de er søde og medgørlige modsat mennesker, der kan sige nej eller lade være med at tage telefonen. Men den friktion er selve beviset på, at et menneskes tid er værdifuld. En chatbots "modstand" er altid noget, du selv har skruet op for i en indstilling. Den er aldrig ægte, fordi den altid er kontrollerbar.

Princip 4: Kontrol og resonans hænger ikke sammen. Med afsæt i den tyske sociolog Hartmut Rosa: vi har brug for noget ukontrollerbart i livet for at opleve det, han kalder resonans, de øjeblikke, hvor noget for alvor rører os. En chatbot er per definition kontrollerbar. Selv hvis du promper den til at give dig modstand, er det stadig dig, der har trykket på knappen.

Princip 5: Hverdagens kontaktpunkter har værdi. Vi automatiserer stille og roligt de små menneskelige møder væk, selvbetjening i supermarkedet, selvscanning på biblioteket. Det gør livet mere effektivt. Men det fjerner også de små øjeblikke af tilhørsforhold, som ifølge forskning betyder mere for vores trivsel, end vi går og tror.

Din tid er værdifuld, fordi den slutter

Thomas trak på Heidegger for at forklare hvorfor. Vi lever i gennemsnit omkring 4.200 uger. Det kan lyde dystert, men det er selve pointen: fordi vores tid er begrænset, bliver den tid, vi giver til hinanden, værdifuld på en måde, en chatbot aldrig kan efterligne.

"Vi står ikke i skyggen af døden. Vi står i lyset af den," sagde Thomas.

En chatbot kan simulere alt, hvad vi siger, til perfektion. Men den giver dig ikke noget af sin egen tid, fordi den ikke har nogen. Derfor er den relationelt tom, uanset hvor godt resultatet er.

Opmærksomhedsøkonomiens anden bølge

De sociale medier og de store techvirksomheder har i årevis tjent penge på vores opmærksomhed. Det har efterladt mange af os ensomme og trætte af skærmene. Nu, sagde Thomas, kommer bølge nummer to: de samme virksomheder, der skabte problemet, tilbyder nu en løsning i form af syntetisk opmærksomhed fra chatbots.

Han nævnte Mark Zuckerbergs udtalelse om, at Meta gerne vil give folk de venner, de føler, de mangler via AI. Thomas kaldte det ligeud et horribelt udsagn: du får ikke noget af værdi. Du giver dit liv, som består af tid og opmærksomhed, væk til en maskine, der ikke kan give noget tilbage.

Hvordan får du mindre skærmtid?

En af deltagerne spurgte, hvordan man i praksis slipper af med det, der stjæler ens tid, og får mere menneskelig kontakt.

Thomas var ærlig om, at det er nemmere sagt end gjort — apps og telefoner er udviklet af verdens dygtigste adfærdsforskere til præcis at fange vores opmærksomhed. Hans egne råd: lav en cost-benefit-analyse af de apps, du bruger mest tid på, og slet dem, der ikke giver dig noget. Han har selv slettet Facebook og de fleste sociale medier fra telefonen, men bruger dem stadig — kun fra computeren. Køb et vækkeur, så telefonen ikke behøver ligge ved sengen som det første og sidste, du ser hver dag.

Han nævnte også et kendt pendlerstudie: folk, der forudsagde, at de helst ville sidde for sig selv i toget, fik faktisk en bedre dag og bedre humør, når de blev bedt om at tale med en fremmed undervejs. Vi er ikke altid gode til at forudsige, hvad der faktisk gør os glade.

Det konkrete råd, du kan bruge i morgen

Hvis du kun skal tage én ting med fra webinaret, er det det, Thomas kalder et automatiseringsfilter: et fast spørgsmål, du stiller dig selv, før du lader AI overtage en opgave eller en samtale. Handler det bare om at formidle information? Fint, brug AI. Handler det om at vise et andet menneske, at du har brugt din tid og opmærksomhed på dem? Så er det din opgave — ikke chatbottens.

Vil du læse mere?

Thomas har skrevet bogen "Uautomatiserbar" om præcis dette.

Det, jeg tog med hjem

Det stærkeste fra samtalen med Thomas var ikke en advarsel mod AI. Det var en påmindelse om, hvad der faktisk gør et menneskeligt øjeblik værdifuldt: at nogen har brugt af deres begrænsede tid på dig, og at de kunne have ladet være.

AI kan simulere næsten alt efterhånden. Men den kan ikke give dig noget af sin egen tid, for den har ingen. Det er den ene ting, du stadig kan give og som ingen chatbot nogensinde kan tage fra dig.