Google sender AI-chips i rummet for at teste, om de kan overleve
Google sender en prøvesatellit op i rummet. Om bord sidder Googles egne AI-chips, de såkaldte TPU'er.
Det, jeg blev hængende ved i denne uges nyheder, er strøm.
Elon Musk sagde i et langt interview med The Economist, at AI-udviklingen afhænger af chips og elektricitet. Han er især optaget af datacentre i kredsløb, som kan løse både energi og køling. Samtidig sender Google en prøvesatellit op med egne AI-chips. Projektet hedder Suncatcher, og raketten kommer fra SpaceX. Så Musk er både den, der taler om rummet som løsningen, og den, der leverer transporten.
Jeg tror ikke, du skal vente datacentre i kredsløb foreløbig. Googles satellit tester kun, om en chip kan overleve rystelserne ved opsendelsen og strålingen deroppe. Der er hverken pris eller tidsplan for rigtige AI-opgaver. Musk taler om en AI, der overgår hele menneskeheden om fem år, mens Google tester, om en chip kan klare en raket. Der er langt fra det ene til det andet.
Men det, de to historier afslører, er værd at lægge mærke til. Når nogle af verdens rigeste virksomheder leder efter strøm uden for planeten, er energi blevet en ægte flaskehals. Den ender til sidst i prisen på de AI-værktøjer, du bruger hver dag.
Interviewet med Musk handler også om, hvor meget magt én mand bør have. Det kommer vi til længere nede.
God læselyst med nyhedsbrevet!
/René 🤗
Her er dagens menu:
- Google sender AI-chips i rummet for at teste, om de kan overleve
- AI bliver en del af infrastrukturen, og de unge mister vejen ind i faget
- YouTube Music får AI-chat og en ugentlig podcast-guide
- Nyt studie: AI-chatbots giver mere ensartede svar end Google
Google sender AI-chips i rummet for at teste, om de kan overleve
Google sender en prøvesatellit op i rummet. Om bord sidder Googles egne AI-chips, de såkaldte TPU'er.
Målet er at finde ud af, om de kan overleve i rummet. Satellitten sendes op med SpaceX og er bygget sammen med firmaet Planet. Opsendelsen ligger få dage efter, at Google offentliggjorde nyheden den 24. september.
Ideen bag projektet hedder Suncatcher. I lav bane om Jorden er der næsten konstant sollys. Solpanelerne kan derfor give op til otte gange mere strøm end på jorden. På sigt vil Google have mange satellitter til at arbejde sammen om store AI-opgaver.
Der er tre store problemer. Det første er selve opsendelsen. Raketten ryster kraftigt, og chipsene kan blive udsat for op til 100 gange tyngdekraften. Google har rystet hardwaren på jorden, og den holdt. Det andet er stråling fra solen og rummet, som kan give fejl i elektronik. Googles chips klarede en strålingsdosis, der er større end den, de får på fem år i rummet. Det tredje er varme. I vakuum findes der ingen luft, der kan køle. Google vil bruge varmerør og radiatorer og har kun testet dem i et kammer på jorden.
Først i 2027 vil Google sende to satellitter op, som skal tale sammen med lasere. Indtil da er det en test af, om chipsene overhovedet overlever. Alle tal kommer fra Google selv.
Hvorfor er det vigtigt?
Det vigtige er ikke satellitten. Det er, at Google leder efter strøm uden for planeten. Det siger noget om, hvor presset AI-branchen er på energi. Når en af verdens rigeste virksomheder begynder at overveje rummet, er elektricitet blevet en ægte flaskehals.
Jeg tror ikke på datacentre i kredsløb inden for de næste år. Artiklen nævner hverken pris, størrelse eller en dato for, hvornår der skal køre rigtige AI-opgaver deroppe. Det er et forsøg med chips, ikke et datacenter. Jeg ville tage det som et forskningsprojekt med stor PR-værdi.
Men energiforbruget er ikke kun Googles problem. Det ender i sidste ende i priserne på de AI-værktøjer, du bruger. Følg derfor med i, hvem der løser strømproblemet billigst, for det afgør, hvem der kan tilbyde stærk AI til en fornuftig pris.
Travis Beals
Efter 7 uger arbejder Claude for dig ikke omvendt
En sælger giver Claude en mappe med kundens mails, et mødenotat og sin prisoversigt. 12 minutter senere er tilbuddet færdigt formateret og klar til afsendelse.
Det er ikke en demo. Det er hvad Claude faktisk kan i dag.
Men det kræver et setup de fleste ikke har.
Den Claude de fleste kender Du stiller et spørgsmål. Får et svar. Kopierer det ind i et dokument. Næste dag starter du forfra, som om I aldrig har mødt hinanden.
Den Claude de færreste kender Du giver den en mappe, en opgave og nogle regler. Den arbejder direkte i dine filer. Du vender tilbage til resultatet.
En økonomiansvarlig uploader tre års regnskaber. Fem minutter senere har hun et overblik med konkrete observationer klar til bestyrelsesmødet.
En marketingmedarbejder sætter Claude op med sin tone og sine regler. Én gang. Hver uge leverer Claude et færdigt nyhedsbrevsudkast. Han retter to sætninger og sender.
Det er en anden måde at arbejde på.
Næste hold starter 15. oktober
Tilmeld dig her. Syv sessioner, én om ugen, live på Zoom. Begrænset antal pladser. Du ender med et setup der kender din virksomhed, genbrugelige skills til dine faste opgaver, og mindst én agent der løser en reel opgave fra din hverdag, bygget af dig, på dine egne filer.
Du starter med at forstå forskellen på chatbot og agent. Ingen teknisk baggrund kræves.
AI bliver en del af infrastrukturen, og de unge mister vejen ind i faget
Instituttet for Fremtidsforskning mener, at AI er på vej fra at være et værktøj, du åbner, til at være en del af den infrastruktur, alt andet kører på.
Det står i instituttets nye rapport om verdens elleve største megatrends, som udkom 24. september. AI er kun ét af kapitlerne, men det er det mest relevante for dig.
Rapporten viser, at AI allerede har gjort sit indtog i funktionærområdet og overtager specifikke arbejdsopgaver. Den nævner blandt andet jura, økonomi, kontorarbejde og salg. Men udviklingen går ikke jævnt. AI bliver hurtigt god til opgaver, hvor man nemt kan tjekke, om svaret er rigtigt. Den er stadig svagere, når opgaven kræver dømmekraft, uklare mål eller rod i den virkelige verden.
Derfor flytter flaskehalsen sig, fremfor at forsvinde. Når maskiner kan lave mere arbejde, bliver evnen til at kontrollere og godkende det, de laver, det knappe led. Det er mennesker, der skal stå inde for resultatet, og det kan man ikke gøre hurtigere ved at skrue op for AI.
Rapporten forudser derfor mere efterspørgsel på folk, der kan bruge AI, tjekke den og udfordre den. Den skelner mellem AI-forståelse, altså at vide hvordan AI virker og hvor grænserne går, og AI-flydende, altså at kunne bruge og udfordre den bevidst.
Der er også en bagside. Nogle AI-udsatte jobs ansætter færre nyuddannede. Det kalder rapporten det manglende juniorled. Hvis AI tager de simple opgaver, mister de unge stedet, hvor de plejer at lære faget. Rapporten nævner desuden risikoen for, at vi mister færdigheder, når vi overlader for meget tænkning til maskinen.
Hvorfor er det vigtigt?
Det meste, du hører om AI, handler om, hvor meget hurtigere du kan producere. Rapporten peger på det modsatte problem. Det er ikke produktionen, der er knap, men dem, der tør skrive under på den. Jo mere AI laver for dig, jo mere værd er det, at du selv kan se, om det er godt.
For en selvstændig er det en klar besked. Dit værd ligger i din dømmekraft og dit ansvar over for kunden. Hvis du sender AI's tekst videre uden at læse den ordentligt, har du solgt det eneste, der var værd at betale for.
Det gælder ikke kun unge. Det gælder enhver, der springer det kedelige håndværk over, fordi AI kan tage det. Man bliver ikke god til at vurdere en tekst, hvis man aldrig har skrevet en dårlig en selv. Brug AI til at gå hurtigere, men lad være med at bruge den til at slippe for at lære faget.
YouTube Music får AI-chat og en ugentlig podcast-guide
YouTube lader nu AI bestemme, hvad du skal lytte til. Det sker i YouTube Music, og det bliver mere end en søgefunktion.
Første nyhed hedder Ask Music. Du skriver til appen, som du ville skrive til en person, og den svarer. Den kender både podcasts og over 300 millioner sange. Du kan bede den bygge din afspilningskø eller fortælle om en kunstner.
Anden nyhed hedder "your podcast lineup". Hver uge får du en kort, talt guide. En AI-stemme fortæller, hvilke podcasts du bør høre, og hvorfor du kommer til at kunne lide dem. Så begynder de foreslåede afsnit at spille. Du behøver ikke kigge på skærmen.
YouTube begrunder det med tal. I juli 2026 fandt brugerne en ny kunstner over 450 millioner gange. Nu vil selskabet gøre det endnu nemmere. Begge funktioner kommer "snart" til YouTube Music og Premium på verdensplan. Der er ingen dato.
Hvorfor er det vigtigt?
Det her handler ikke om musik. Det handler om, hvem der bestemmer, hvad du hører. Med podcast-guiden hører du ikke bare et forslag. En stemme fortæller dig, hvorfor du kommer til at kunne lide det.
Det er en anbefaling, der er skrevet til at overbevise dig. Og fordi den er "eyes-optional", sidder du ikke med noget, du kan kigge på og vælge fra. Du lytter bare.
Artiklen fortæller ikke, hvordan forslagene bliver valgt.
Den siger heller ikke, om YouTube kan sætte bestemte podcasts eller kunstnere forrest. Det er de spørgsmål, jeg ville stille, før jeg lod en AI-stemme styre mit ugentlige lytteprogram.
Jeg ser to konsekvenser. Som lytter bliver det nemt at høre det samme, som alle andre får anbefalet. Som en, der laver indhold, bliver det sværere at blive fundet, hvis AI'en ikke nævner dig.
T. Jay Fowler
Nyt studie: AI-chatbots giver mere ensartede svar end Google
AI-chatbots giver dig et smallere udvalg af viden end en almindelig Google-søgning. Det viser et nyt studie, som Datalogisk Institut på Københavns Universitet står i spidsen for.
Forskerne testede 27 sprogmodeller fra blandt andre OpenAI, Meta, Google og Alibaba. De stillede spørgsmål om 155 emner, fra atomvåben og ægteskab til Marine Le Pen og K-pop. Hvert emne blev spurgt om på 200 forskellige måder, bygget på rigtige brugeres spørgsmål. Det gav omkring 70 millioner enkeltudsagn, som blev sammenlignet med, hvad Google viser.
Alle modellerne gav mere ensartede svar end Google. Selv den mest varierede, GPT-5, gav mindst 18,7 procent mindre varieret information. De mindste modeller var mere varierede end de største. De nyeste var mere varierede end de ældre.
Forklaringen er, at modellerne lærer de mønstre, der går mest igen, og sorterer det skæve fra. Hvis fremtidens modeller i højere grad trænes på tekst skrevet af andre AI-modeller, kan variationen skrumpe generation for generation. Det er det, forskerne kalder et videnskollaps.
Kollapset er ikke i gang, understreger professor Isabelle Augenstein. Men mekanismen, der kan udløse det, er til stede. Forskerne opfordrer os til stadig at opsøge flere kilder. AI-udviklerne opfordrer de til at måle, hvor bred viden deres modeller giver adgang til.
Hvorfor er det vigtigt?
Problemet er ikke, at chatbotten tager fejl. Problemet er, at den svarer nogenlunde det samme til alle. Spørger du og dine konkurrenter om det samme, får I de samme eksempler, de samme vinkler og de samme formuleringer. Så ender vi med at skrive den samme tekst.
For alle, der lever af at kommunikere, er det den egentlige risiko. Man er kun værd at læse, hvis man har en vinkel, de andre ikke har. Jeg tror ikke, løsningen er at droppe AI. Den er at tænke selv først og bruge chatbotten bagefter som sparringspartner, ikke som facit. Og at bede den direkte om det, den ellers udelader: "Giv mig det stærkeste argument imod." Den, der bare tager det første svar, får det samme svar som alle andre.
Fremtidens overflod, og hvem der styrer den
Elon Musk blev for nylig interviewet i 85 minutter af Zanny Minton Beddoes, chefredaktør på The Economist. Han maler et billede af en verden, hvor AI og humanoide robotter ændrer alt inden for ti år.
Musk tror, at AI om cirka fem år kan være klogere end hele menneskeheden samlet. Først overtager den arbejdet ved skærmen, senere det fysiske arbejde via robotter. Resultatet bliver ifølge ham enorm overflod. Arbejde bliver noget, vi gør for glæden, som havearbejde, og ikke fordi vi må. Regeringer kan udbetale penge direkte til borgerne, og de mange AI-producerede varer vil holde priserne nede.
Han erkender, at vejen dertil kan blive hård. Jobtab og misbrug er reelle risici. Han foreslår derfor, at de store AI-selskaber, også konkurrenterne, jævnligt får lov til at teste hinandens nyeste modeller og advare regeringerne, hvis nogen ignorerer farlige evner. På sigt bør Kina med. Han tror i øvrigt, at Kina kan vinde AI-kapløbet på grund af landets styrke inden for energi, robotter og produktion.
Interviewet handler mindst lige så meget om magt. Musk indrømmer, at hans kontrol over Starlink i Ukraine giver ham geopolitisk indflydelse. Han siger, at han "blev lidt for involveret" i amerikansk politik, men forsvarer stadig sin støtte til Trump. Den skarpeste ordveksling handler om Europa. Musk støtter højreorienterede og yderligtgående bevægelser, fordi han vil forsvare almindelige mennesker, sikre grænser og ansvarlige offentlige udgifter. Beddoes mener, at han overdriver problemerne og spreder frygt for indvandrere. Musk afviser at være racist, men forudser, at kulturelle konflikter kan ende i borgerkrig i Storbritannien. Det afviser Beddoes kraftigt.
Hvorfor er det vigtigt?
Elon Musk sælger en fremtid, hvor teknologien løser næsten alt. Samtidig er han selv en af de få personer, der ejer både platformen, raketterne, satellitterne og AI-modellerne. Det er den egentlige spænding i interviewet. Spørgsmålet er ikke kun, om hans forudsigelser holder. Det er også, hvor meget magt det er sundt at samle hos én mand, som mener, at han har ret.
Efter 5 uger arbejder ChatGPT Work for dig ikke omvendt
En konsulent åbner sin tilbuds-GPT med kundens brief og sin prisoversigt. Ti minutter senere er tilbuddet færdigt, i hendes egen tone, klar til afsendelse.
Det er ikke en demo. Det er hvad ChatGPT faktisk kan i dag.
Men det kræver et setup de fleste ikke har.
Den ChatGPT de fleste kender Du skriver et spørgsmål. Får et svar. Kopierer det ind i Word. Retter halvdelen. Næste dag starter du forfra, som om I aldrig har mødt hinanden.
Den ChatGPT de færreste kender Du åbner en GPT der kender din virksomhed, dine produkter og din tone. Den skriver som dig. Du retter to sætninger og sender.
En marketingansvarlig har bygget en content-GPT med sin stilguide. Hver uge får hun et færdigt nyhedsbrevsudkast. Fem minutter senere er det sendt.
En sælger uploader et regneark med tal fra sidste kvartal – direkte i Excel. ChatGPT analyserer tallene, finder mønstrene og forklarer resultaterne. Uden en eneste formel.
Det er en anden måde at arbejde på.
Næste hold starter 10. november
Tilmeld dig her. Fem sessioner, én om ugen, live på Zoom. Maks. 10 deltagere.
Du ender med en ChatGPT der kender din virksomhed, dine egne GPT'er til dine vigtigste opgaver, ChatGPT direkte i Word, Excel og PowerPoint og automatiske Tasks der kører for dig hver uge.
Du starter med at forstå forskellen på chatbot og AI-assistent. Ingen teknisk baggrund kræves.
Tak for at du læste med!
Jeg glæder mig til at dele flere spændende AI-nyheder med dig i næste uges nyhedsbrev. Har du tanker, spørgsmål eller bare lyst til at dele din mening? Skriv endelig tilbage - jeg elsker at høre fra mine læsere og svarer altid personligt.
Kender du andre, der er nysgerrige på AI's muligheder? Del gerne nyhedsbrevet med dem - sammen bliver vi klogere! 🤗
Vi ses på tirsdag!
Mvh. René Hjetting
Mobil: +45 29 27 65 40
