Hvem ejer rettighederne når AI skaber musikken
Ophavsret bygger på idéen om, at menneskelig kreativitet fortjener beskyttelse.
Ophavsret bygger på en enkel idé: at menneskelig kreativitet fortjener beskyttelse. Men hvad sker der, når en sang ikke er skabt af et menneske, men af en kunstig intelligens?
Det spørgsmål stiller musikforsker Anna Monnereau fra Bangor University i en ny artikel. I dag siger de fleste retssystemer klart nej, en amerikansk domstol fastslog i 2023, at ophavsret kræver en menneskelig skaber, og EU er enig. Men historien viser, at ophavsretten aldrig har stået stille.
Monnereau trækker en parallel til grammofonen. Da Edison opfandt den i 1877, blev lydoptagelser i årtier set som mekaniske kopier, ikke kreative værker. USA ventede helt til 1971 med at beskytte dem. Det var ikke filosofi, der ændrede loven, det var penge og kommercielle interesser. Det samme mønster kan meget vel gentage sig med AI.
Det er et af de spørgsmål, jeg synes bliver mere og mere påtrængende, jo dygtigere modellerne bliver. Det og et par andre ting kigger vi nærmere på i denne uge.
God læselyst med nyhedsbrevet!
/René 🤗
Her er dagens menu:
- Hvem ejer rettighederne når AI skaber musikken
- Claude Opus 5 er lanceret
- Google kortlægger, hvordan folk bruger AI i hverdagen og på arbejdet
- Elon Musk vil lave sin egen Odysseen-film med AI
Hvem ejer rettighederne når AI skaber musikken
Ophavsret bygger på idéen om, at menneskelig kreativitet fortjener beskyttelse. Men hvad sker der, når en sang ikke er skabt af et menneske, men af en kunstig intelligens? Det spørgsmål stiller musikforsker Anna Monnereau fra Bangor University i en ny artikel fra The Conversation.
I dag siger de fleste retssystemer klart nej til at beskytte AI-genererede værker. En amerikansk domstol fastslog i 2023, at ophavsret kræver en menneskelig skaber. EU er enig. Men historien viser, at ophavsretten aldrig har stået stille.
Monnereau trækker en interessant parallel til grammofonen. Da Thomas Edison opfandt den i 1877, blev lydoptagelser i mange årtier ikke betragtet som kreative værker. De blev set som blot mekaniske kopier af musik. Det tog England 34 år at beskytte dem i loven, USA ventede helt til 1971, og Frankrig til 1985. Det var ikke filosofi, der ændrede loven – det var penge og kommercielle interesser.
Det samme mønster kan meget vel gentage sig med AI. I Storbritannien åbner loven allerede for, at den person, der "tilrettelægger" skabelsen af et computergeneret værk, kan betragtes som ophavsmand. Og den britiske regerings seneste høring om AI og ophavsret handler lige så meget om vækst og konkurrenceevne som om kunstneres rettigheder.
Spørgsmålet er derfor ikke længere blot juridisk. Det handler om, hvad ophavsret overhovedet skal betyde. Hvis menneskets kreativitet ikke længere er nødvendig, er "intellektuel ejendomsret" så stadig intellektuel – eller er det bare ejendom styret af kommercielle interesser?
Hvorfor er det vigtigt?
Millioner af musikere, forfattere og kunstnere lever af ophavsrettens beskyttelse. Hvis AI-skabt indhold gradvist får samme juridiske status, uden at der stilles krav om menneskelig kreativitet, kan det fundamentalt underminere kunstnernes økonomi og hele grundlaget for, hvorfor vi overhovedet beskytter kreative værker. Det er en debat, vi ikke kan vente med at tage.
Efter 7 uger arbejder Claude for dig ikke omvendt
En sælger giver Claude en mappe med kundens mails, et mødenotat og sin prisoversigt. 12 minutter senere er tilbuddet færdigt formateret og klar til afsendelse.
Det er ikke en demo. Det er hvad Claude faktisk kan i dag.
Men det kræver et setup de fleste ikke har.
Den Claude de fleste kender Du stiller et spørgsmål. Får et svar. Kopierer det ind i et dokument. Næste dag starter du forfra, som om I aldrig har mødt hinanden.
Den Claude de færreste kender Du giver den en mappe, en opgave og nogle regler. Den arbejder direkte i dine filer. Du vender tilbage til resultatet.
En økonomiansvarlig uploader tre års regnskaber. Fem minutter senere har hun et overblik med konkrete observationer klar til bestyrelsesmødet.
En marketingmedarbejder sætter Claude op med sin tone og sine regler. Én gang. Hver uge leverer Claude et færdigt nyhedsbrevsudkast. Han retter to sætninger og sender.
Det er en anden måde at arbejde på.
Næste hold starter 20. august
Tilmeld dig her. Syv sessioner, én om ugen, live på Zoom. Begrænset antal pladser. Du ender med et setup der kender din virksomhed, genbrugelige skills til dine faste opgaver, og mindst én agent der løser en reel opgave fra din hverdag, bygget af dig, på dine egne filer.
Du starter med at forstå forskellen på chatbot og agent. Ingen teknisk baggrund krævet.
Claude Opus 5 er lanceret
Anthropic har offentliggjort deres nye AI-model, Claude Opus 5. Modellen er designet til daglig brug og tilbyder næsten samme intelligens som den hidtil stærkeste model, Claude Fable 5, men til halvdelen af prisen.
Det gør den til et attraktivt valg for både virksomheder og udviklere, der ønsker høj ydeevne uden at betale topprisen.
På benchmarks inden for softwareudvikling og vidensarbejde slår Opus 5 alle konkurrerende modeller. Den er særligt stærk til opgaver som fejlretning, kodning, finansiel analyse og videnskabeligt arbejde, herunder biologisk forskning og organisk kemi. Desuden er modellen bemærkelsesværdig god til at kontrollere sit eget arbejde og rette fejl undervejs, frem for blot at præsentere et svar og stoppe der.
Prisen er den samme som forgængeren Opus 4.8, nemlig 5 dollar per million input-tokens og 25 dollar per million output-tokens. Derudover tilbydes en hurtigere "Fast mode" til dobbelt pris, og modellen er tilgængelig via Anthropics API fra dag ét.
På sikkerhedssiden er Opus 5 ifølge Anthropic den mest afstemt model de har lavet, med den laveste grad af vildledende adfærd og den mindste risiko for at blive manipuleret til misbrug.
Hvorfor er det vigtigt?
Det er vigtigt, fordi Claude Opus 5 markerer et skifte mod AI, der ikke blot er kraftfuld, men også mere pålidelig, billigere og tilgængelig i hverdagen, det sænker tærsklen for, at både store og små virksomheder kan bruge avanceret AI i reelle arbejdsprocesser.
Google kortlægger, hvordan folk bruger AI i hverdagen og på arbejdet
Google har lanceret en stor, løbende undersøgelse kaldet ATLAS, som står for Activity, Task, Landscape and Adoption Study.
Formålet er at få et reelt billede af, hvordan mennesker faktisk bruger AI i deres dagligdag og på arbejdspladsen. Det første datasæt bygger på hele 15 millioner anonymiserede samtaler med Googles AI-værktøjer som Gemini og AI Mode, og undersøgelsen dækker mere end 150 lande og 140 sprog.
En af de mest interessante opdagelser er, at AI på arbejdspladsen er udbredt, men bruges ret selektivt. Selv om AI bruges i godt 68% af alle erhverv, bruges det typisk kun til omkring en femtedel af de opgaver, et job indebærer. Langt de fleste bruger AI som en slags sparringspartner – til at få idéer, finde information eller lære noget nyt – og kun under 10% af interaktionerne handler om at lade AI klare en opgave helt automatisk.
Undersøgelsen viser også, at AI ikke kun er for kontorfolk. Håndværkere og teknikere, som f.eks. automekanikerere og industrimekanikere, bruger AI til fejlfinding og realtidsdiagnostik, og de er dobbelt så tilbøjelige til at bruge billedbaseret AI sammenlignet med andre erhverv. Derudover foregår hele 86% af al AI-brug faktisk uden for arbejdstiden, hvor folk bruger det til praktiske hverdagsopgaver som at navigere i offentlige systemer, researche køb eller få hjælp med apparater i hjemmet.
Globalt set følger udbredelsen af AI i høj grad landenes velstandsniveau, men med interessante undtagelser visse mellemindkomstlande i Sydamerika og Mellemøsten bruger AI i et omfang, der matcher langt rigere lande.
Hvorfor er det vigtigt?
Det er vigtigt, fordi ATLAS giver politikere, virksomheder og forskere et evidensbaseret grundlag for at forstå, hvordan AI reelt forandrer arbejdsmarkedet og hverdagslivet og dermed bedre mulighed for at forme den udvikling i en retning, der gavner flest mulige mennesker.
Zanna Iscenko
Elon Musk vil lave sin egen Odysseen-film med AI
Elon Musk har lovet, at hans AI-chatbot Grok inden udgangen af 2026 vil producere en spillefilm baseret på Homers klassiske epos "Odysseen".
Filmen skal ifølge Musk være "historisk korrekt og tro mod Homers kunst". Han delte sit opslag på X den 22. juli 2026 sammen med en tre minutter lang AI-genereret kortfilm, som en følger havde lavet med Grok Imagine.
Det hele hænger sammen med Musks vedvarende kritik af Christopher Nolans storfilm "The Odyssey", som netop har ramt biograferne med enorm succes. Musk har siden januar 2026 angrebet filmen for at være "woke", primært fordi den sorte skuespiller Lupita Nyong'o spiller Helena af Troja, og fordi den transkønnede skuespiller Elliot Page har en rolle i filmen — dog ikke som Achilleus, men som den græske soldat Sinon.
Nolans film lader sig dog ikke mærke med kritikken. Den åbnede til 2026's største spillefilmspremiere med 124,5 millioner dollars i Nordamerika og 264 millioner dollars på verdensplan, hvilket er Nolans bedste åbningsweekend nogensinde.
Hvorfor er det vigtigt?
Sagen illustrerer, hvordan teknologiens magtfulde aktører i stigende grad blander sig i kulturdebatten og bruger AI som et politisk redskab. Det rejser store spørgsmål om, hvem der i fremtiden fortæller de klassiske historier — og med hvilke motiver.
Lily Ford
Nyeste events
René Hjetting
Netværk: AI Agenda - Starter onsdag den 19. august (3 pladser tilbage)
René Hjetting
Kursus: ChatGPT Masterclass - Starter tirsdag den 25. august
Tak for at du læste med!
Jeg glæder mig til at dele flere spændende AI-nyheder med dig i næste uges nyhedsbrev. Har du tanker, spørgsmål eller bare lyst til at dele din mening? Skriv endelig tilbage - jeg elsker at høre fra mine læsere og svarer altid personligt.
Kender du andre, der er nysgerrige på AI's muligheder? Del gerne nyhedsbrevet med dem- sammen bliver vi klogere! 🤗
Vi ses på tirsdag!
Mvh. René Hjetting
Mobil: +45 29 27 65 40
