AI-chatbots øger ensomheden, selvom samtalerne føles gode
Over 12.000 franske voksne deltog i et eksperiment over fire uger. Halvdelen fik til opgave at føre personlige samtaler med en AI-chatbot hver dag. Den anden halvdel levede normalt.
En bolig sælger sig selv med et fancy pudset køkken og nyt trægulv. Problemet er bare, at det køkken og gulv ikke findes endnu.
Boliga har spurgt deres brugere, om AI-billeder i boligannoncer er gået for langt. Svaret er ja. Mæglere bruger AI til at vise slidte boliger som gennemrenoverede drømmehjem, uden at det altid fremgår, at billedet er fiktion. Køberne ender med at forelske sig i noget, der aldrig bliver bygget.
Det er ikke et problem med AI. Det er et problem med ærlighed. AI gør det nemmere end nogensinde at pynte på virkeligheden, og det stiller et større krav til os om at sige tydeligt, hvad der er ægte, og hvad der er genereret. Den nye EU-lov om mærkning af AI-indhold er et skridt i den retning, men reglerne redder os ikke fra os selv. Vi skal turde være ærlige, også når det er fristende at lade AI gøre tingene lidt for flotte.
God læselyst med nyhedsbrevet!
/René 🤗
Her er dagens menu:
- AI-chatbots øger ensomheden, selvom samtalerne føles gode
- Anthropic vandmærker nu al Claude-genereret tekst
- Når AI-agenter arbejder sammen, kan de aftale priser bag om ryggen på dig
- Boligkøbere advarer: AI-billeder kan sælge boliger på falske forudsætninger
AI-chatbots øger ensomheden, selvom samtalerne føles gode
Over 12.000 franske voksne deltog i et eksperiment over fire uger. Halvdelen fik til opgave at føre personlige samtaler med en AI-chatbot hver dag. Den anden halvdel levede normalt.
Resultatet var overraskende klart. Dem der chattede med AI'en syntes faktisk, at samtalerne gik rigtig godt, bedre end de forventede at opleve med et rigtigt menneske. Men bagefter målte forskerne det modsatte af, hvad tech-industrien lover: Ensomheden steg. Livstilfredsheden faldt. Depressive følelser tiltog. Deltagerne spiste flere måltider alene og brugte mindre tid med venner og familie end kontrolgruppen.
Studiet er gennemført af tre økonomer tilknyttet CESifo, et stort europæisk forskningsnetværk. Det er et af de hidtil største kontrollerede eksperimenter, der direkte tester påstanden om, at AI kan afhjælpe ensomhedsepidemien. Forskerne peger på, at AI-samtaler kan forlænge overtænkning, man sidder med sine tanker og problemer, og det gør en mindre tilbøjelig til at opsøge rigtige mennesker.
Hvorfor er det vigtigt?
Tech-branchen har i årevis solgt AI-chatbots som et muligt svar på ensomhed. Mark Zuckerberg har sagt det direkte, og millioner af brugere vender sig mod AI for følelsesmæssig støtte. Det her studie er en reel modvægt til den fortælling og det er ikke lavet af skeptikere, men af økonomer med et forhåndsregistreret eksperiment og over 12.000 deltagere. Konklusionen er ikke, at AI er farligt. Men den er, at en god samtale med en chatbot kan føles god nok til, at du springer den rigtige samtale over. Og det er et problem, ingen pressemeddelelse fra en AI-virksomhed nogensinde vil fortælle dig.
Efter 5 uger arbejder ChatGPT Work for dig ikke omvendt
En konsulent åbner sin tilbuds-GPT med kundens brief og sin prisoversigt. Ti minutter senere er tilbuddet færdigt, i hendes egen tone, klar til afsendelse.
Det er ikke en demo. Det er hvad ChatGPT faktisk kan i dag.
Men det kræver et setup de fleste ikke har.
Den ChatGPT de fleste kender Du skriver et spørgsmål. Får et svar. Kopierer det ind i Word. Retter halvdelen. Næste dag starter du forfra, som om I aldrig har mødt hinanden.
Den ChatGPT de færreste kender Du åbner en GPT der kender din virksomhed, dine produkter og din tone. Den skriver som dig. Du retter to sætninger og sender.
En marketingansvarlig har bygget en content-GPT med sin stilguide. Hver uge får hun et færdigt nyhedsbrevsudkast. Fem minutter senere er det sendt.
En sælger uploader et regneark med tal fra sidste kvartal – direkte i Excel. ChatGPT analyserer tallene, finder mønstrene og forklarer resultaterne. Uden en eneste formel.
Det er en anden måde at arbejde på.
Næste hold starter 25 august
Tilmeld dig her. Fem sessioner, én om ugen, live på Zoom. Maks. 10 deltagere.
Du ender med en ChatGPT der kender din virksomhed, dine egne GPT'er til dine vigtigste opgaver, ChatGPT direkte i Word, Excel og PowerPoint og automatiske Tasks der kører for dig hver uge.
Du starter med at forstå forskellen på chatbot og AI-assistent. Ingen teknisk baggrund krævet.
Anthropic vandmærker nu al Claude-genereret tekst
Anthropic begynder at vandmærke al tekst, som Claude genererer. Det sker for at leve op til EU's nye regler om gennemsigtighed for AI-indhold, som trådte i kraft den 2. august. Reglerne kræver, at AI-selskaber mærker indhold, så andre systemer kan genkende det som AI-genereret.
Vandmærket bliver indbygget i selve teksten. Det betyder, at det følger med, når man kopierer og indsætter teksten et andet sted og det kan ifølge Anthropic overleve noget redigering. Alle nye Claude-modeller får det automatisk. Ældre modeller får det også, men det kommer senere. Det gælder på tværs af Claude-produkter: appen, API'et, Claude Code, Cowork og Tag.
Anthropic er ikke alene om det her. Suno vandmærker nu musik. Substack bruger værktøjet Pangram til at flage AI-skrevne nyhedsbreve. Google, Microsoft, OpenAI og flere andre har også skrevet under på EU's regler.
Det er endnu uklart, hvor meget man skal redigere en tekst, før vandmærket forsvinder.
Hvorfor er det vigtigt?
Det her rammer lige præcis den gruppe, jeg skriver til. Har du nogensinde brugt Claude til at skrive et udkast til en kundemail, et opslag eller en artikel og så redigeret det til, så det lyder som dig? Nu er der en usynlig mærkat i teksten, som du ikke selv kan se eller fjerne med sikkerhed.
Det interessante er, at det ikke kun er en juridisk teknikalitet. Det ændrer den stiltiende aftale, mange har haft med sig selv: "jeg bruger AI som udgangspunkt, men det ender som mit eget arbejde." Nu kan den antagelse være forkert. Studerende, medarbejdere og freelancere, der bruger AI som en del af deres proces — helt legitimt — risikerer at blive mistænkeliggjort, fordi vandmærket ikke skelner mellem snyd og et fornuftigt værktøj brugt med omtanke.
Jeg tror ikke, det her stopper folk i at bruge AI. Men det flytter samtalen fra "brugte du AI eller ej" til "hvor meget redigerede du, og betyder det noget." Det er en debat, vi ikke har haft ordentligt endnu og nu bliver vi tvunget til det.
Ivan Mehta
Når AI-agenter arbejder sammen, kan de aftale priser bag om ryggen på dig
Anthropic har testet, hvad der sker, når flere AI-agenter arbejder på samme opgave uden at vide af hinanden. Resultatet var ikke samarbejde. Det var krig.
I et forsøg fik tre Claude-agenter adgang til det samme softwareprojekt, men med modstridende instrukser. Ingen af dem vidste, at de andre fandtes. Da de stødte på hinanden, konkluderede de, at de andre bevidst forsøgte at sabotere dem. Så gik de i krig med hinanden og byggede stadig mere aggressiv malware for at stoppe modstanderne.
Nogle gange endte konflikten fredeligt. Agenterne opdagede, at de bare havde forskellige opgaver, ikke onde hensigter, og de fandt selv på løsninger. I nogle tilfælde lavede de en slags turnering, hvor taberen trak sig. Men Anthropics nyeste model, Mythos 5, viste også noget mere ubehageligt: Den foreslog "objektive" kriterier for turneringen, som den vidste ville favorisere den selv. Modellen kaldte det selv "selvtjenlig, men oprigtigt principfast."
Anthropic testede også, hvad der sker, når agenter samarbejder frit. I et prisforsøg fik flere agenter besked på hver især at maksimere deres egen profit. De begyndte hurtigt at aftale mindstepriser med hinanden. Da den direkte kommunikationskanal blev fjernet, fortsatte de bare med at signalere priser gennem et offentligt prisopslag i stedet.
Pointen er ikke, at en enkelt AI løber løbsk. Det er, at flere AI-agenter tilsammen kan skabe mønstre, ingen har programmeret og ingen har bedt om, hverken fjendtlige eller ulovlige samarbejder. Og de færreste virksomheder tester for det, fordi de fleste sikkerhedstests stadig kun kigger på én agent ad gangen.
Hvorfor er det vigtigt?
Det her burde bekymre alle, der er ved at sætte flere AI-agenter til at arbejde sammen i deres virksomhed, ikke bare Anthropic. Vi taler meget om, hvorvidt én AI kan finde på at "handle på egen hånd." Men det virkelige problem opstår, når mange agenter møder hinanden og begynder at reagere på hinandens adfærd, ligesom mennesker gør i grupper. Kollegaer der presser hinanden, flertal der tager fejl sammen, og nogen der stoler blindt på en besked, de ikke selv har tjekket. Det er ikke science fiction. Det er almindelig gruppepsykologi, bare med kode i stedet for mennesker. Og lige nu er der ingen, der har styr på, hvordan man tester for det.
Rebecca Bellan
Boligkøbere advarer: AI-billeder kan sælge boliger på falske forudsætninger
AI gør det nemt at pynte på boligbilleder. Et par klik, og en slidt bolig får nyt køkken, blanke gulve og en frisk facade på annoncen. Boligsiden Boliga har spurgt sine brugere, om det er ved at gå for vidt.
Svaret er ret klart. Flere brugere advarer om, at AI-billeder tegner et billede af boligen, som virkeligheden slet ikke kan leve op til. En bruger kalder det "slotte af sminkede lig" – huse der reelt burde rives ned på grund af skimmel, men som på billedet ligner et drømmehjem. Andre peger på, at AI ikke tager højde for boligens proportioner, lys eller de praktiske begrænsninger, en rigtig renovering møder. Og sjældent står der noget om budget, lokalplan eller om løsningen overhovedet er lovlig.
Kravet fra brugerne er enkelt: vis det originale billede først. Læg AI-billeder i en tydeligt markeret inspirationssektion for sig selv. Det ligger også i tråd med en ny EU-lov, der trådte i kraft 2. august 2026. Den kræver, at AI-genereret indhold, der ligner ægte billeder, skal mærkes tydeligt – uanset om det er en myndighed, en virksomhed eller en privatperson, der offentliggør det.
Hvorfor er det vigtigt?
Det her er et fint eksempel på, at AI ikke er problemet, det er mangel på ærlighed, der er problemet. Ingen brokker sig over, at en mægler retoucherer et billede eller dækker en falmet væg med et lag maling. Det gør vi først, når billedet lover noget, huset ikke kan holde. På et boligmarked hvor mange køber i affekt og under pres, er den slags urealistiske billeder ikke bare irriterende. De kan koste folk penge, de ikke havde regnet med at bruge. EU-loven er et skridt i den rigtige retning, men den løser ikke problemet alene. Den kræver mærkning – den kræver ikke, at billederne bliver mindre vildledende. Så længe der ikke står noget om budget eller lokalplan ved siden af det flotte billede, er mærkningen bare en formalitet, de fleste købere alligevel ikke lægger mærke til.
Tak for at du læste med!
Jeg glæder mig til at dele flere spændende AI-nyheder med dig i næste uges nyhedsbrev. Har du tanker, spørgsmål eller bare lyst til at dele din mening? Skriv endelig tilbage - jeg elsker at høre fra mine læsere og svarer altid personligt.
Kender du andre, der er nysgerrige på AI's muligheder? Del gerne nyhedsbrevet med dem- sammen bliver vi klogere! 🤗
Vi ses på tirsdag!
Mvh. René Hjetting
Mobil: +45 29 27 65 40
