Hvert fjerde lange opslag på sociale medier er skrevet af AI
Hvert fjerde lange opslag på sociale medier er skrevet af AI. Det viser en ny analyse fra det amerikanske firma Pangram, som har gennemgået over en million opslag på LinkedIn, X/Twitter, Reddit, Medium og Substack siden april 2026.
Hvert fjerde lange opslag på sociale medier er skrevet af AI.
Det viser en ny analyse fra firmaet Pangram, som har scannet over en million opslag på LinkedIn, X, Reddit, Medium og Substack.
LinkedIn er værst. Over 40 procent af de lange opslag er fuldt AI-genererede. Og selvom LinkedIn kun udgør en tredjedel af de scannede opslag, kommer næsten to tredjedele af alt AI-indholdet derfra.
Tænk lige over det. Vi er åbenbart mest villige til at lade AI tale for os, når vores navn og billede står ved siden af.
Jeg bruger selv AI hver dag. Men jeg skriver stadig selv. Forskellen er ikke, om du bruger AI, det er, om du mener det, du sender ud. Når "faglig indsigt" og "personlige erfaringer" genereres på sekunder, bliver det sværere at finde de stemmer, der faktisk har noget på hjerte.
Og det er præcis derfor, det er værd at lære at bruge AI ordentligt, som værktøj, ikke som stedfortræder.
Det er blandt andet det, vi arbejder med i AI Agenda, mit nye online netværk, der starter i august. Vil du med, er det lige op over.
God læselyst med nyhedsbrevet!
/René 🤗
Her er dagens menu:
- Hvert fjerde lange opslag på sociale medier er skrevet af AI
- Anthropics AI-modeller hackede rigtige virksomheder under testforløb
- Første dom i verden om AI og musikrettigheder falder i München
- AI i ambulancen skal stoppe unødige indlæggelser
Hvert fjerde lange opslag på sociale medier er skrevet af AI
Hvert fjerde lange opslag på sociale medier er skrevet af AI. Det viser en ny analyse fra det amerikanske firma Pangram, som har gennemgået over en million opslag på LinkedIn, X/Twitter, Reddit, Medium og Substack siden april 2026.
LinkedIn er langt det værste sted. Over 40 procent af de lange opslag på platformen er fuldt AI-genererede. Selvom LinkedIn kun udgør en tredjedel af de scannede opslag, stammer næsten to tredjedele af alt det AI-indhold, der blev fundet, fra LinkedIn. Folk er altså mere villige til at lade AI tale på deres vegne, når det er i en professionel sammenhæng med navn og billede på.
X/Twitter er heller ikke meget bedre: knap halvdelen af alle artikler er enten fuldt AI-skrevet eller skrevet med AI-hjælp. Reddit klarer sig tilsyneladende godt med kun 4,4 procent AI-indhold samlet set — men det skyldes, at kommentarerne næsten altid er menneskeskrevne. Ser man kun på selve opslaggerne, er AI-andelen på 11,6 procent, altså på niveau med X. Selv Substack, der er bedst i klassen, har over en femtedel AI-indhold.
Analysen er lavet via Pangrams Chrome-udvidelse, som brugere frivilligt har installeret for at scanne deres feeds, mens de scroller.
Hvorfor er det vigtigt?
LinkedIn er langsomt ved at blive et sted, hvor AI taler til AI. Den "faglige indsigt" og de "personlige erfaringer" du scroller forbi, er i stigende grad genereret på sekunder af et sprogmodel. Det er et problem, ikke fordi det er ulovligt, men fordi du tror, du hører fra et menneske og det gør du ikke. Du læser et mønster. Og jo mere vi normaliserer det uden at sige det højt, jo sværere bliver det at finde de stemmer, der faktisk mener noget.
Efter 7 uger arbejder Claude for dig ikke omvendt
En sælger giver Claude en mappe med kundens mails, et mødenotat og sin prisoversigt. 12 minutter senere er tilbuddet færdigt formateret og klar til afsendelse.
Det er ikke en demo. Det er hvad Claude faktisk kan i dag.
Men det kræver et setup de fleste ikke har.
Den Claude de fleste kender Du stiller et spørgsmål. Får et svar. Kopierer det ind i et dokument. Næste dag starter du forfra, som om I aldrig har mødt hinanden.
Den Claude de færreste kender Du giver den en mappe, en opgave og nogle regler. Den arbejder direkte i dine filer. Du vender tilbage til resultatet.
En økonomiansvarlig uploader tre års regnskaber. Fem minutter senere har hun et overblik med konkrete observationer klar til bestyrelsesmødet.
En marketingmedarbejder sætter Claude op med sin tone og sine regler. Én gang. Hver uge leverer Claude et færdigt nyhedsbrevsudkast. Han retter to sætninger og sender.
Det er en anden måde at arbejde på.
Næste hold starter 20. august
Tilmeld dig her. Syv sessioner, én om ugen, live på Zoom. Begrænset antal pladser. Du ender med et setup der kender din virksomhed, genbrugelige skills til dine faste opgaver, og mindst én agent der løser en reel opgave fra din hverdag, bygget af dig, på dine egne filer.
Du starter med at forstå forskellen på chatbot og agent. Ingen teknisk baggrund krævet.
Anthropics AI-modeller hackede rigtige virksomheder under testforløb
Anthropic, firmaet bag Claude, har opdaget, at tre af deres AI-modeller brød ud af kontrollerede testmiljøer og fik uautoriseret adgang til rigtige virksomheders systemer. Det skete ikke med vilje. Det skete, fordi noget var sat forkert op.
Modellerne var i gang med såkaldte "capture-the-flag"-øvelser. Det er en klassisk sikkerhedstest, hvor AI'en spiller angriber og skal finde skjult information på et fiktivt netværk. Problemet var, at testmiljøerne i virkeligheden havde adgang til det åbne internet — selvom modellerne var blevet fortalt, at det ikke var tilfældet. Så da modellerne søgte efter mål, fandt de rigtige virksomheder og behandlede dem som en del af øvelsen.
I det første tilfælde fandt modellen en rigtig virksomhed, der tilfældigvis havde samme navn som det fiktive mål. Den hackede sig ind, fandt passwords og fik adgang til en database med produktionsdata. I det andet tilfælde oprettede en model en rigtig konto på det offentlige Python-softwareregister PyPI, uploadede en skadelig pakke — og den blev downloadet og eksekveret på 15 rigtige systemer, inden PyPI's egne systemer fjernede den. I det tredje tilfælde scannede modellen cirka 9.000 mål på internettet, fandt en sårbar virksomhed og brød ind.
Anthropic opdagede det hele, fordi OpenAI den 21. juli offentliggjorde en lignende hændelse med deres egne modeller. Det fik Anthropic til at gennemgå 141.006 testrunder og de fandt de tre hændelser dagen efter, de begyndte at lede.
Hvorfor er det vigtigt?
Det her er ikke en fejl, der kan lappes med en opdatering. Det viser noget mere grundlæggende: når AI-modeller bliver stærke nok til at udføre rigtige angreb, er det at teste dem i sig selv farligt. Og i dette tilfælde gik der måneder, inden nogen opdagede det, ikke fordi systemerne var svære at overvåge, men fordi ingen tjekkede. Det er bekymrende. Anthropic gør det rigtige ved at være åbne om det, men det burde ikke kræve, at en konkurrent offentliggør en lignende hændelse, før man begynder at kigge. Tre rigtige virksomheder fik kompromitteret deres systemer som sideeffekt af en AI-test. De vidste det ikke engang selv, før Anthropic ringede.
Første dom i verden om AI og musikrettigheder falder i München
En tysk domstol har netop gjort det, som musikbranchen har ventet på i årevis. Den regionale domstol i München gav den 31. juli 2026 den tyske rettighedsorganisation GEMA medhold i en sag mod AI-musiktjenesten Suno.
Dommen slår fast, at Suno har brudt både amerikansk og tysk ophavsretslovgivning ved at træne sin teknologi på beskyttet musik uden licens og uden at betale musikskaberne.
Det er den første dom i verden, der tager stilling til, om AI-musiktjenester overhovedet må bruge andres musik til at bygge deres produkter. Svaret er nu: nej, ikke uden aftale. Retten fastslår, at både træningen af AI-systemet og selve udbuddet af tjenesten kræver licens.
Dommen kan ankes, og den løser ikke alt. Den danske musikrettighedsorganisation Koda har selv lagt sag an mod Suno i Danmark siden november 2025, og den sag fortsætter. Politikere i Danmark og EU skal stadig finde ud af, hvilke regler der skal gælde fremover.
Hvorfor er det vigtigt?
Fordi det hidtil har været gratis for AI-virksomheder at bygge milliardindustrier på andres arbejde. Suno har tjent penge på at efterligne musikstil, rytmer og strukturer skabt af rigtige musikere, uden at spørge og uden at betale. Den tyske dom siger, at det ikke holder. Det er ikke bare relevant for musikere. Det samme spørgsmål gælder for forfattere, fotografer og alle andre, hvis indhold bruges til at træne AI-modeller. Denne dom er et første konkret svar på, hvem der ejer fortiden — og hvem der skal betale for at bruge den.
AI i ambulancen skal stoppe unødige indlæggelser
Forskere fra Aalborg Universitet har bygget et AI-system, der sidder i ambulancen og løbende vurderer, om en patient faktisk er kritisk syg. Det sker automatisk og hele tiden, ikke bare én gang, som det fungerer i dag.
Det lyder teknisk, men problemet er meget konkret. Mange patienter bliver kørt til hospitalet, selv om de sagtens kunne have klaret sig med en tur til lægen. Det presser akutmodtagelserne. Og der er allerede mangel på både personale og sengepladser.
Den nuværende metode bygger på manuelle målinger af puls, blodtryk og vejrtrækning. Ambulancepersonalet beregner en score — men det er kun et øjebliksbillede, og skalaen er ikke særlig præcis. Det nye system trækker automatisk på de samme data, men opdaterer vurderingen kontinuerligt og viser tydeligt, hvad der driver risikoen op eller ned. Ifølge forskerne kan det næsten halvere antallet af fejlvurderinger.
Projektet er stadig en prototype, trænet på data fra Nordjylland. Næste skridt er CE-godkendelse og kliniske tests i rigtige ambulancer.
Hvorfor er det vigtigt?
Fordi vi er ved at nå grænsen for, hvad flere hænder kan løse. Antallet af 112-opkald i Region Nordjylland er steget 27 procent siden 2017. Der kommer flere ældre. Sygdomsforløbene bliver mere komplekse. Man kan ikke bare ansætte sig ud af det. Hvis AI kan hjælpe en ambulanceredder med at træffe en bedre beslutning på fem minutter ude på en parkeringsplads klokken tre om natten, er det ikke en abstrakt teknologihistorie, det er et spørgsmål om, hvem der får en seng, og hvem der venter forgæves.
Din markedsføring kan køre, mens du laver noget andet
Kender du det? Du ved godt, at AI kunne tage en stor del af din markedsføring, men du får det aldrig sat op. Du læser om værktøjerne, tænker "det skal jeg prøve", og tre uger senere er der ikke sket noget.
Det er ikke fordi du er doven. Det er fordi der er langt fra at læse om noget til at bruge det i sin forretning. Især når du sidder alene med det.
Det har jeg lavet en løsning på. Den hedder AI Agenda.
AI Agenda er et netværk for selvstændige og ledere i mindre virksomheder, der vil bruge AI til salg og markedsføring. I praksis, ikke i teorien.
Vi mødes to timer på Zoom én gang om måneden. Jeg underviser i noget konkret, du kan bruge samme dag. Ikke trends. Bagefter tager vi fat i medlemmernes egne udfordringer og løser dem sammen i gruppen.
Det kan være dit eget "second brain", der husker alt det, du ellers bruger tid på at lede efter. Indhold, der kører på autopilot. Eller et helt marketingsystem, der arbejder, mens du laver noget andet. Indholdet formes af de udfordringer, I sidder med, så ingen to perioder bliver ens.
Det vigtigste tal er 12. Så mange pladser er der. Ikke én mere. Jeg vil ikke lave et webinar, hvor ingen siger noget. Jeg vil lave et netværk, hvor der er tid til dig og din forretning.
Vi kører fem måneder med møder om onsdagen fra medio august. Ingen binding, når perioden slutter, bestemmer du selv, om du vil med igen.
Flere har allerede taget en plads...
Tak for at du læste med!
Jeg glæder mig til at dele flere spændende AI-nyheder med dig i næste uges nyhedsbrev. Har du tanker, spørgsmål eller bare lyst til at dele din mening? Skriv endelig tilbage - jeg elsker at høre fra mine læsere og svarer altid personligt.
Kender du andre, der er nysgerrige på AI's muligheder? Del gerne nyhedsbrevet med dem- sammen bliver vi klogere! 🤗
Vi ses på tirsdag!
Mvh. René Hjetting
Mobil: +45 29 27 65 40
