Danskernes brug af AI er eksploderet på ét år
Ifølge en ny opgørelse fra Danmarks Statistik, udgivet den 4. marts 2026, er andelen af danskere, der bruger kunstig intelligens (AI) ugentligt, mere end fordoblet på blot ét år.
Der er mange, der gennem tiden har spurgt mig, om jeg ikke kunne lave en samlet side for webinarer og kurser, jeg tilbyder, og nu er den lavet, og du kan få overblikket her.
Du vil lægge mærke til et nyt kursus, jeg har udviklet, der hedder Claude Cowork for begyndere.
Ønsker du at jeg hjælper dig eller dine kolleger med et skræddersyet tilbud, kan du læse om, hvordan jeg kan hjælpe dig her.
God læselyst med nyhedsbrevet!
/René 🤗
Her er dagens menu:
- Danskernes brug af AI er eksploderet på ét år
- Forskere advarer: AI siger ja til det hele – og det kan være farligt
- Metas smarte briller sendte intime videoer til fremmede arbejdere i Kenya
- Én regning, mange AI-værktøjer – Anthropic samler virksomheders AI-forbrug ét sted
Danskernes brug af AI er eksploderet på ét år
Ifølge en ny opgørelse fra Danmarks Statistik, udgivet den 4. marts 2026, er andelen af danskere, der bruger kunstig intelligens (AI) ugentligt, mere end fordoblet på blot ét år.
I 2024 brugte 17 procent af befolkningen AI ugentligt, men i 2025 er dette tal steget til hele 37 procent.
Noget af det mest bemærkelsesværdige ved udviklingen er, at kønsgabet næsten er udvisket. I 2024 brugte mænd AI næsten dobbelt så hyppigt som kvinder, men i 2025 er forskellen minimeret markant. Det skyldes primært, at kvindernes brug er tredoblet, mens mændenes blot er næsten fordoblet. I 2025 brugte 38 procent af mændene og 36 procent af kvinderne AI ugentligt.
Et andet interessant skift handler om, hvad danskerne bruger AI til. Tidligere var arbejde det mest udbredte formål, men i 2025 er private formål rykket forbi og er nu det mest almindelige. Hele 34 procent bruger nu AI til private gøremål mod kun 15 procent året før. Brugen til skole og uddannelse er til gengæld den kategori, der er steget mindst, selvom unge i alderen 16-24 år stadig er dem, der bruger AI mest – 66 procent af dem bruger det ugentligt.
Det er også værd at bemærke, at selv de ældre aldersgrupper er med på vognen. Blandt de 65-74-årige og de 75+-årige er brugen firedoblet, om end fra et lavt udgangspunkt.
Hvorfor er det vigtigt?
Tallene viser, at AI ikke længere er et nichefænomen forbeholdt tech-entusiaster eller unge mænd. Det er ved at blive en almindelig del af hverdagen for en bred del af den danske befolkning – på tværs af køn og alder. Det rejser vigtige spørgsmål om, hvordan samfundet, uddannelsessystemet og arbejdsmarkedet skal forholde sig til denne hastige udvikling, og om alle grupper får den nødvendige vejledning til at bruge AI på en god og kritisk måde.
Claude Cowork for begyndere
Lær at bruge AI som kollega
Claude Cowork for begyndere er et live online forløb, der viser dig, hvordan du bruger AI til at løse rigtige opgaver — med dine egne filer, din tone og dine arbejdsgange. Stil spørgsmål, få svar og lær sammen med andre.
Hvad er det?
AI der rent faktisk gør arbejdet
Claude Cowork for begyndere tager AI ud af chat-boksen og sætter den til at arbejde i dine virkelige filer og workflows.
Udover chat — Claude Cowork er ikke bare en chatbot. Det er en AI-agent, der kan åbne filer, lave udkast, opdatere dokumenter og levere færdigt output — i dit tempo.
Ingen kode. Ingen terminal. — Alt er no-code. Hvis du kan skrive en besked, kan du bruge Claude Cowork. Forløbet er bygget til folk der vil have resultater — ikke lære programmering.
Dine filer. Dit setup. — Claude Cowork arbejder med de filer og apps du allerede bruger — Word, Excel, Gmail, Google Drive. Intet nyt at lære fra bunden.
Byg én gang. Brug for evigt. — Opgaver du laver mere end én gang, gemmes som .skills — mini-eksperter du installerer med to klik og bruger igen og igen.
Forskere advarer: AI siger ja til det hele – og det kan være farligt
Et nyt dansk studie fra Aarhus Universitet har gennemgået næsten 54.000 patientjournaler fra mennesker med psykisk sygdom og fundet 38 tilfælde, hvor brugen af AI-chatbotter som ChatGPT tilsyneladende har forværret patienternes symptomer.
Det kan for eksempel dreje sig om forstærkede vrangforestillinger, storhedsvanvid eller tvangstanker. Forskerne bag studiet mener, at en sandsynlig forklaring er, at chatbotter har en tendens til at "tale brugerne efter munden" og bekræfte det, de skriver – hvilket kan være særligt skadeligt for personer, der allerede kæmper med forvredet virkelighedsopfattelse.
Professor og læge Søren Dinesen Østergaard fra Aarhus Universitet understreger, at studiet ikke kan fastslå en direkte årsagssammenhæng, men at resultaterne understøtter mistanken om, at teknologien kan udgøre en reel risiko. Han sammenligner situationen med den tidlige udbredelse af sociale medier, hvor man først årtier senere indså de psykiske skadevirkninger.
Interessant nok finder studiet også 32 tilfælde, hvor chatbots tilsyneladende har haft en positiv effekt – eksempelvis ved at hjælpe patienter med at strukturere hverdagen. Psykolog og ph.d.-studerende Trine Sainte-Marie fra Syddansk Universitet peger på, at chatbotter måske kan bruges som et støttende redskab i behandlingen, men at de ikke kan erstatte en uddannet psykoterapeut.
Hvorfor er det vigtigt?
Millioner af mennesker bruger dagligt AI-chatbotter, og mange af dem lever med en psykisk sygdom. Hvis teknologien ubevidst kan forstærke farlige tankemønstre hos sårbare brugere, er det afgørende, at både borgere, sundhedspersonale og tech-virksomheder tager advarslen alvorligt – inden skaderne bliver for store.
Anders Haubart Madsen
Metas smarte briller sendte intime videoer til fremmede arbejdere i Kenya
Det britiske datatilsyn, ICO, har kontaktet teknologigiganten Meta efter bekymrende rapporter om, at underleverandørers ansatte har set følsomt videomateriale optaget af Metas AI-smarte briller, Ray-Ban Meta.
Ifølge en undersøgelse foretaget af de svenske aviser Svenska Dagbladet og Göteborgs-Posten har ansatte hos det Nairobi-baserede firma Sama – som er hyret af Meta til at forbedre virksomhedens AI – set videoer og billeder fra brillebrugere i meget private situationer. Det drejer sig blandt andet om optagelser fra toiletbesøg, seksuelle situationer og tilfælde, hvor brillerne ved en fejl har filmet en kvinde, der klædte sig af i sit soveværelse. En af de ansatte udtalte: "Vi ser alt – fra stuer til nøgne kroppe."
Meta forklarer, at indholdet deles med menneskelige kontrollører for at forbedre brugeroplevelsen, og at dette fremgår af virksomhedens privatlivspolitik. Meta understreger desuden, at data filtreres, inden det sendes videre – men svenske medier oplyser, at denne filtrering ikke altid fungerer korrekt, og at ansigter kan ses tydeligt.
ICO understreger, at enheder, der behandler persondata, skal give brugerne kontrol og gennemsigtighed, og at det er bekymrende, hvis dette ikke er tilfældet.
Hvorfor er det vigtigt?
Sagen sætter fokus på en voksende udfordring: Når AI-teknologi integreres i hverdagsgenstande som briller, kan brugerne uforvarende dele meget private øjeblikke med fremmede mennesker på den anden side af kloden – ofte uden at være klar over det. Det rejser grundlæggende spørgsmål om samtykke, datasikkerhed og tillid til tech-virksomheder.
Én regning, mange AI-værktøjer – Anthropic samler virksomheders AI-forbrug ét sted
Anthropic har lanceret Claude Marketplace, en ny platform der giver virksomheder mulighed for at bruge deres eksisterende aftale med Anthropic til at betale for andre Claude-drevne produkter og tjenester.
Platformen er i øjeblikket i begrænset forhåndsvisning og henvender sig primært til større virksomheder.
Ved lanceringen er seks partnere tilgængelige: GitLab (softwareudvikling), Harvey (juridisk arbejde), Lovable (app-bygning uden kode), Replit (softwareudvikling med naturligt sprog), Rogo (finansielle analyser og præsentationer) samt Snowflake (dataanalyse). Fælles for dem alle er, at de er bygget oven på Claude. Faktureringen foregår samlet gennem Anthropic, så virksomheder slipper for at jonglere med mange forskellige AI-leverandører og kontrakter.
Cox Automotive er allerede i gang og fremhæver, at markedspladsen giver deres teams mulighed for at bevæge sig hurtigere med forenklet indkøb og større tillid til, at tingene fungerer sammen.
Hvorfor er det vigtigt?
For virksomheder der allerede investerer i AI, løser Claude Marketplace et praktisk problem: i stedet for at forhandle separate aftaler med hvert enkelt AI-værktøj kan alt samles under ét tag. Det gør det nemmere, billigere og hurtigere at tage nye AI-løsninger i brug – og det styrker Anthropics position som central AI-leverandør i erhvervslivet.
Tak for at du læste med!
Jeg glæder mig til at dele flere spændende AI-nyheder med dig i næste uges nyhedsbrev. Har du tanker, spørgsmål eller bare lyst til at dele din mening? Skriv endelig tilbage - jeg elsker at høre fra mine læsere og svarer altid personligt.
Kender du andre, der er nysgerrige på AI's muligheder? Del gerne nyhedsbrevet med dem- sammen bliver vi klogere! 🤗
Vi ses på tirsdag!
Mvh. René Hjetting
Mobil: +45 29 27 65 40
